
Bologna, da de studerende betalte deres professorer
Vestens ældste universitet blev ikke grundlagt af en konge eller en pave. Det var de studerende, der opfandt det, og de idømte deres professorer bøder.
Tusindårigt Europa
Episode 03 · Viden
Dato
1088
Traditionel dato, fastsat i 1888
Sted
Bologna
Opbevaringssted
Kupferstichkabinett, Berlin
Verk
Laurentius de Voltolina, seconde moitié du XIVe siècle
Historien bag maleriet
I Bologna i slutningen af det 11. århundrede begyndte lærere at undervise i romerret, genopdaget i Justinians kompilationer.
Studerende fra hele Europa organiserede sig i en korporation, universitas. Det var dem, der ansatte og betalte professorerne.
Modellen spredte sig overalt. Rektor, fakultet, doktorgrad: vores ord kommer derfra.
En retsbog, der blev hentet frem af glemslen
I slutningen af det 11. århundrede dukkede en næsten glemt tekst op igen i Italien: Digesta, den store samling af romerret udarbejdet under kejser Justinian i det 6. århundrede.
I Bologna begyndte en lærer ved navn Irnerius at forklare den, linje for linje, mens han skrev sine kommentarer i margenerne. Han blev kaldt »rettens lampe«. Hans ry tiltrak elever fra hele Europa.

Læreren behersker salen fra sin kateter og læser op fra en stor bog. At holde forelæsning i middelalderen var først og fremmest at læse en tekst højt og derefter kommentere den: deraf det engelske ord lecture.
Fremmede, der organiserer sig
En tysk eller engelsk studerende i Bologna havde ingen rettigheder i byen. Han kunne blive arresteret for en landsmands gæld og måtte betale dyrt for sin bolig.
Så de studerende gjorde, hvad håndværkerne gjorde: de samlede sig i en korporation, en universitas. De inddelte sig i »nationer« efter deres oprindelse og derefter i to store grupper, dem på denne side af Alperne og dem på den anden side. Hver gruppe valgte sin rektor.
I 1155 tog kejser Frederik Barbarossa dem under sin beskyttelse: de, der rejste for at studere, kunne ikke længere arresteres for en andens gæld.

Foran hver studerende ligger en åben bog. Håndskrifter kostede en formue: i Bologna udlejede boghandlere dem hæfte for hæfte, så de studerende kunne kopiere dem.
Professoren må betale bøde
Verden er vendt på hovedet. De studerende ansatte professorerne og betalte for deres undervisning. Deres statutter fastsatte reglerne og bøderne.
En lærer, der startede for sent, sprang et svært afsnit over eller ikke nåede gennem pensum ved årets udgang, skulle betale. Han kunne ikke forlade byen uden sine elevers tilladelse. Professorerne endte med at få løn udbetalt af kommunen og med at genvinde kontrollen.
De studerende vil gerne lære, men ikke betale.

I første række følger man teksten. Bagerst sludrer man, og en af de studerende ser ud til at være faldet i søvn. Seks et halvt århundrede senere har scenen ikke ændret sig det mindste.
En model for hele Europa
Fra Bologna spredte modellen sig i alle retninger. Utilfredse studerende grundlagde Padova i 1222. Paris, Oxford, Salamanca, Prag og Kraków fulgte efter, hver på sin måde.
Universitetet blev en af de opfindelser, der skaber Europa: et sted, hvor man kommer fra alle lande, hvor man taler samme sprog, latin, og hvor man opnår en grad, der anerkendes overalt, licentia ubique docendi, retten til at undervise hvor som helst.
Et ord, før traktaterne
Ord og en dato. Rektor, fakultet, doktorgrad, licentiat: vores ordforråd kommer fra disse studerende. Hvad angår året 1088, blev det fastsat i 1888 af en kommission ledet af digteren Giosuè Carducci for at fejre universitetets ottehundredeårsjubilæum. I mangel af et grundlæggelsesdokument valgte Europa sig en fødselsdag.
