Europa-Parlamentet vedtog den 6. maj 2025 en ændring af benchmarkforordningen. Disse benchmarks anvendes i finansielle kontrakter, såsom rentesatser eller aktieindeks. Revisionen har til formål at præcisere, hvilke benchmarks der er omfattet, bedre at regulere dem, der kommer fra lande uden for EU, og at lette visse indberetningsforpligtelser.
Den oprindelige forordning (EU) 2016/1011, kendt som "BMR" (Benchmark Regulation), blev indført efter skandaler med manipulation af renter som Libor. Den pålægger benchmark-administratorer strenge regler for at sikre deres pålidelighed. Dens anvendelsesområde var imidlertid for bredt og omfattede selv lidt anvendte eller ikke-kritiske benchmarks. Desuden skulle benchmarks fra tredjelande (uden for EU) anerkendes eller godkendes, hvilket skabte administrative byrder. Europa-Kommissionen foreslog en revision i 2023 for at forenkle og tilpasse reglerne.
Parlamentet godkendte Rådets holdning, som ændrer forordningen fra 2016. De vigtigste ændringer er:
Den vedtagne tekst er resultatet af en aftale mellem Parlamentet og Rådet (almindelig lovgivningsprocedure). Ordfører var Jonás Fernández (S&D, Spanien).
Afstemningen fandt sted den 6. maj 2025. Parlamentet godkendte Rådets holdning uden ændringsforslag ved håndsoprækning (ingen individuel optælling). Beslutningen er således vedtaget.
For private er disse ændringer hovedsageligt indirekte. Benchmarks bruges til at beregne rentesatser på realkreditlån, afkast på pensionsfonde eller præstationer af opsparingsprodukter. Ved at forenkle reglerne for ikke-kritiske benchmarks reduceres overholdelsesomkostningerne for banker og kapitalforvaltere, hvilket kan føre til lavere gebyrer for forbrugerne. Omvendt forbliver kritiske benchmarks strengt reguleret for at undgå manipulation. Åbningen over for benchmarks fra tredjelande giver mulighed for større investeringsdiversitet, men med garantier for ækvivalens. Sammenfattende sigter revisionen mod at balancere investorbeskyttelse og det europæiske finansmarkeds konkurrenceevne.