Europa-Parlamentet har vedtaget en beslutning, der afviser reduktionen af bevillingerne til fremme af europæiske landbrugs- og fødevarerprodukter, som Kommissionen har foreslået i budgetforslaget for 2027. Det kræver, at dette budget opretholdes mindst på 2026-niveauet, dvs. 205 mio. euro, og fremsætter anbefalinger om at forenkle adgangen for små virksomheder, støtte eksporten og tilføje uld til de støtteberettigede produkter. Denne tekst er en politisk holdningstagning: den ændrer endnu ikke loven og skaber ikke bindende retlige forpligtelser.
Unionens politik for fremme af landbrugs- og fødevarerprodukter støtter finansielt kampagner, der skal gøre europæiske produkter kendt i Europa og i verden. Budgettet er steget fra 132 mio. euro i 2025 til 205 mio. euro i 2026. For 2027 har Kommissionen foreslået en betydelig reduktion af disse bevillinger, samtidig med at den hævder at ville styrke anerkendelsen af europæiske landbrugs- og fødevarerprodukter. Parlamentet mener, at denne nedskæring strider mod dette mål, og at den vil svække et nyttigt instrument til at reagere på markedsforstyrrelser og støtte eksporten.
Budget opretholdt på 2026-niveauetParlamentet afviser den foreslåede reduktion for 2027 og kræver, at budgettet for fremmepolitikken opretholdes på mindst 205 mio. euro, dvs. 2026-niveauet.
Uld tilføjet til de støtteberettigede produkterUld, som i dag ikke er på listen over produkter, der kan modtage fremmestøtte, bør tilføjes ligesom andre tekstilprodukter for at værdisætte dette biprodukt fra fåreavlen.
Forenklet adgang for SMV'erKommissionen opfordres til at overveje målrettede foranstaltninger for små og mellemstore virksomheder: hyppigere betalingscyklusser, lempede krav om medfinansiering og højere tærskler for forfinansiering, da forudbetaling af omkostninger fortsat er en væsentlig hindring.
Lempede procedurer og digitale værktøjerAnsøgnings- og rapporteringsprocedurerne bør forenkles betydeligt med teknisk bistand og digitale værktøjer, der gør det muligt for ansøgerne at kontrollere deres støtteberettigelse og indsende deres dokumenter. Der bør offentliggøres en generel vejledning i god praksis for markedsføring.
Ingen nye sektorrestriktionerParlamentet modsætter sig indførelsen af nye støtteberettigelseskriterier eller restriktioner for visse produkter. Alle støtteberettigede sektorer, herunder kvalitetsvine og rødt kød, skal behandles retfærdigt og lige.
Beslutningen blev vedtaget med 476 stemmer for, 83 imod og 42 hverken for eller imod.
For borgerne har denne afstemning ingen umiddelbar virkning på priser eller regler. Den sender dog et klart politisk signal: Parlamentet afviser, at budgettet til fremme af europæiske produkter nedsættes i 2027, og taler for, at disse produkter forbliver synlige og konkurrencedygtige over for import. Landbrugs- og fødevarervirksomheder, især små og mellemstore, vil på sigt kunne drage fordel af enklere procedurer og bedre adgang til finansiering, hvis Kommissionen følger disse anbefalinger. Uld vil også kunne blive støtteberettiget til disse tilskud, hvilket vil støtte fåreavlerne.
Kommissionen ville reducere midlerne til fremme af europæiske produkter i 2027. Europa-Parlamentet har vedtaget en beslutning, der afviser denne nedskæring og kræver, at budgettet opretholdes mindst på 2026-niveau, det vil sige 205 millioner euro. En afstemning, der stiller ord mod handling.
Kommissionen hævder at ville øge anerkendelsen af europæiske fødevareprodukter, men dens budgetforslag for 2027 reducerer midlerne til fremme. Parlamentet påpeger denne modsætning: hvordan kan man fremme europæiske produkter, hvis man skærer i finansieringen? Beslutningen kræver, at budgettet opretholdes på mindst 205 millioner euro, niveauet for 2026, mod 132 millioner i 2025.
Denne holdning er ikke blot en forsvar af status quo. Fremmepolitikken støtter kampagner, der hjælper producenter med at eksportere og diversificere deres markeder. I en kontekst med geopolitisk uro og illoyal konkurrence kan investering i fremme være mere effektiv end reaktive støtteforanstaltninger. At reducere dette budget er at svække et proaktivt instrument på det tidspunkt, hvor det er mest nyttigt.
Parlamentet understreger, at den nuværende ramme favoriserer store organisationer: repræsentativitetskriterier, administrativ kompleksitet og høje adgangsomkostninger. SMV'er, familiebedrifter og andelsforetagender afskrækkes af tunge procedurer og kravet om at forudbetale en betydelig del af omkostningerne. Beslutningen kræver målrettede foranstaltninger: hyppigere betalingscyklusser, lempet medfinansiering, forhøjede forfinansieringstærskler.
Disse anbefalinger går i den rigtige retning, men de er stadig kun opfordringer til Kommissionen. Den virkelige forandring kommer, hvis procedurerne reelt lettes, og hvis de digitale værktøjer gør det muligt for små producenter at kontrollere deres støtteberettigelse uden at gå gennem rådgivningsfirmaer. Forenkling må ikke være et slogan: den skal udmønte sig i færre formularer og mere direkte adgang.
Parlamentet modsætter sig indførelsen af nye støtteberettigelseskriterier eller restriktioner rettet mod visse produkter, navnlig kvalitetsvine og rødt kød. Det insisterer på ligebehandling mellem alle støtteberettigede sektorer. Denne holdning er konsekvent: fremme skal forblive et afbalanceret økonomisk instrument, ikke et ideologisk ernæringspolitisk værktøj.
Tilføjelsen af uld til de støtteberettigede produkter illustrerer denne pragmatiske tilgang: at anerkende værdien af et biprodukt fra fåreopdræt og gøre det muligt for opdrættere at tjene penge på det. Et liberalt alternativ ville have været at fjerne restriktionerne for brug af national oprindelse i kampagner, som teksten antyder, for at lade producenterne differentiere deres produkter på udenlandske markeder.
Et fremmebudget, der falder, mens man proklamerer, at man vil fremme, er en modsætning, som Parlamentet nægter at stadfæste.
Kommissionen ville reducere midlerne til fremme af europæiske produkter i 2027. Europa-Parlamentet har vedtaget en beslutning, der afviser denne nedskæring og kræver, at budgettet opretholdes mindst på 2026-niveau, det vil sige 205 millioner euro. En afstemning, der stiller ord mod handling.
Kommissionen hævder at ville øge anerkendelsen af europæiske fødevareprodukter, men dens budgetforslag for 2027 reducerer midlerne til fremme. Parlamentet påpeger denne modsætning: hvordan kan man fremme europæiske produkter, hvis man skærer i finansieringen? Beslutningen kræver, at budgettet opretholdes på mindst 205 millioner euro, niveauet for 2026, mod 132 millioner i 2025.
Denne holdning er ikke blot en forsvar af status quo. Fremmepolitikken støtter kampagner, der hjælper producenter med at eksportere og diversificere deres markeder. I en kontekst med geopolitisk uro og illoyal konkurrence kan investering i fremme være mere effektiv end reaktive støtteforanstaltninger. At reducere dette budget er at svække et proaktivt instrument på det tidspunkt, hvor det er mest nyttigt.
Parlamentet understreger, at den nuværende ramme favoriserer store organisationer: repræsentativitetskriterier, administrativ kompleksitet og høje adgangsomkostninger. SMV'er, familiebedrifter og andelsforetagender afskrækkes af tunge procedurer og kravet om at forudbetale en betydelig del af omkostningerne. Beslutningen kræver målrettede foranstaltninger: hyppigere betalingscyklusser, lempet medfinansiering, forhøjede forfinansieringstærskler.
Disse anbefalinger går i den rigtige retning, men de er stadig kun opfordringer til Kommissionen. Den virkelige forandring kommer, hvis procedurerne reelt lettes, og hvis de digitale værktøjer gør det muligt for små producenter at kontrollere deres støtteberettigelse uden at gå gennem rådgivningsfirmaer. Forenkling må ikke være et slogan: den skal udmønte sig i færre formularer og mere direkte adgang.
Parlamentet modsætter sig indførelsen af nye støtteberettigelseskriterier eller restriktioner rettet mod visse produkter, navnlig kvalitetsvine og rødt kød. Det insisterer på ligebehandling mellem alle støtteberettigede sektorer. Denne holdning er konsekvent: fremme skal forblive et afbalanceret økonomisk instrument, ikke et ideologisk ernæringspolitisk værktøj.
Tilføjelsen af uld til de støtteberettigede produkter illustrerer denne pragmatiske tilgang: at anerkende værdien af et biprodukt fra fåreopdræt og gøre det muligt for opdrættere at tjene penge på det. Et liberalt alternativ ville have været at fjerne restriktionerne for brug af national oprindelse i kampagner, som teksten antyder, for at lade producenterne differentiere deres produkter på udenlandske markeder.
Et fremmebudget, der falder, mens man proklamerer, at man vil fremme, er en modsætning, som Parlamentet nægter at stadfæste.