Europa-Parlamentet har vedtaget en beslutning, der foreslår at ændre sin statut for at gøre det muligt for kvindelige medlemmer at stemme ved fuldmagt. Konkret vil et kvindeligt medlem kunne overdrage sin stemme i plenarsalen til et andet medlem efter eget valg, fra tre måneder før den forventede fødselsdato til seks måneder efter fødslen. Teksten blev vedtaget med 578 stemmer for, 25 imod og 4 hverken for eller imod. Det er et forslag fra Parlamentet selv, som nu skal godkendes af medlemsstaterne.
I dag indeholder statutten for medlemmerne af Europa-Parlamentet ingen ordning for stemmeafgivelse ved fuldmagt. Et kvindeligt medlem, der føder, kan derfor ikke udøve sit mandat fuldt ud, hvis hun er fraværende fra plenarsalen. I 2023 anmodede medlemmer fra alle politiske grupper om anerkendelse af forældreorlov og muligheder for fjernafstemning. I 2025 iværksatte Parlamentet en revision af den europæiske valgakt, og Rådet vedtog de tilsvarende ændringer i maj 2026. Den beslutning, der blev vedtaget i dag, fuldender denne proces ved at ændre medlemmernes statut.
Delegation af stemmen til et andet medlemEt kvindeligt medlem vil kunne overdrage sin stemme i plenarsalen til et andet medlem efter eget valg. Der findes i øjeblikket ingen sådan ordning.
Vindue på tre måneder før fødslenDelegationen vil være mulig fra tre måneder før den forventede fødselsdato.
Op til seks måneder efter fødslenDelegationen vil fortsat være mulig op til seks måneder efter fødslen.
Ændring af medlemmernes statutDet forslag til forretningsorden, der er bilagt beslutningen, ændrer statutten for medlemmerne af Europa-Parlamentet for at indskrive denne ret.
Opfordring til medlemsstaterneParlamentet opfordrer medlemsstaterne til at godkende ændringen af den europæiske valgakt og hurtigt afslutte de nødvendige procedurer.
Beslutningen blev vedtaget med 578 stemmer for, 25 stemmer imod og 4 hverken for eller imod.
Denne foranstaltning vil gøre det muligt for kvindelige medlemmer at fortsætte med at repræsentere deres vælgere i perioden omkring en fødsel uden at blive straffet for deres fysiske fravær. Den sigter mod at styrke ligestillingen mellem kønnene i Parlamentet og tilskynde flere kvinder til at stille op til valget til Europa-Parlamentet. For borgerne betyder det, at deres valgkreds fortsat vil være repræsenteret, selv om deres medlem er på barselsorlov. Teksten skal stadig godkendes af medlemsstaterne, før den finder anvendelse.
Europa-Parlamentet har vedtaget en revision af sin egen statut med 578 stemmer for, 25 imod og 4 hverken for eller imod: et kvindeligt medlem af Parlamentet vil fremover kunne overdrage sin stemme i plenarforsamlingen til et andet medlem efter eget valg, fra tre måneder før den forventede fødselsdato til seks måneder efter fødslen. Der har hidtil ikke eksisteret nogen mekanisme af denne type. Men intet er endnu anvendeligt: Rådet skal vedtage forordningen, og medlemsstaterne skal godkende ændringen af den europæiske valgakt.
Teksten skaber ikke en europæisk forældreorlov eller en generaliseret fjernafstemning. Den indskriver i medlemmernes statut en ret, der er begrænset i tid og i sit formål: et kvindeligt medlem, der føder, kan delegere sin stemme, og kun i perioden omkring fødslen. Mandatet udøves fortsat, valgkredsen er fortsat repræsenteret, men den politiske beslutning overføres til en kollega, der vælges frit.
Dette valg af fuldmagt frem for elektronisk afstemning har en fortjeneste: det er fortsat sporbart og kontrollerbart. En delegeret stemme kan identificeres, tilskrives en navngivet befuldmægtiget og fortyndes ikke i et teknisk system, som ingen ville stå til ansvar for. Den gennemsigtighed, der påberåbes i betragtningerne, er her kun en politisk begrundelse, ikke en ny forpligtelse, men selve mekanismen går i den retning.
Grænsen er klar: foranstaltningen dækker ikke forældreorlov i bred forstand, ej heller fravær på grund af sygdom eller ulykke. Det er et målrettet svar på et konkret problem, ikke en omlægning af det parlamentariske mandat.
Det egentlige spørgsmål er ikke princippet, men tidsplanen. Parlamentet har vedtaget en lovgivningsmæssig beslutning i henhold til artikel 223, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde: Rådet skal vedtage forordningen, og medlemsstaterne skal godkende ændringen af valgakten efter deres forfatningsmæssige regler. Så længe disse trin ikke er gennemført, kan intet kvindeligt medlem delegere sin stemme.
Og hver måneds forsinkelse har en identificerbar pris: et kvindeligt medlem, der er fraværende på grund af fødsel, efterlader sin valgkreds uden stemme ved afstemningerne, og kvinder, der tøver med at stille op, ved, at reglen endnu ikke er i kraft. Parlamentet opfordrer medlemsstaterne til at handle hurtigt; det er den eneste del af teksten, der afhænger af dem, og det er den, der vil afgøre, om retten nogensinde eksisterer.
En enklere tilgang ville have været at indskrive mekanismen direkte i Parlamentets forretningsorden uden at gå gennem en revision af statutten og valgakten. Valget af den tunge vej betales i tid, og tiden betales i tabt repræsentation.
En ret vedtaget med 578 stemmer gælder først, når Rådet og medlemsstaterne har gjort den anvendelig.
Europa-Parlamentet har vedtaget en revision af sin egen statut med 578 stemmer for, 25 imod og 4 hverken for eller imod: et kvindeligt medlem af Parlamentet vil fremover kunne overdrage sin stemme i plenarforsamlingen til et andet medlem efter eget valg, fra tre måneder før den forventede fødselsdato til seks måneder efter fødslen. Der har hidtil ikke eksisteret nogen mekanisme af denne type. Men intet er endnu anvendeligt: Rådet skal vedtage forordningen, og medlemsstaterne skal godkende ændringen af den europæiske valgakt.
Teksten skaber ikke en europæisk forældreorlov eller en generaliseret fjernafstemning. Den indskriver i medlemmernes statut en ret, der er begrænset i tid og i sit formål: et kvindeligt medlem, der føder, kan delegere sin stemme, og kun i perioden omkring fødslen. Mandatet udøves fortsat, valgkredsen er fortsat repræsenteret, men den politiske beslutning overføres til en kollega, der vælges frit.
Dette valg af fuldmagt frem for elektronisk afstemning har en fortjeneste: det er fortsat sporbart og kontrollerbart. En delegeret stemme kan identificeres, tilskrives en navngivet befuldmægtiget og fortyndes ikke i et teknisk system, som ingen ville stå til ansvar for. Den gennemsigtighed, der påberåbes i betragtningerne, er her kun en politisk begrundelse, ikke en ny forpligtelse, men selve mekanismen går i den retning.
Grænsen er klar: foranstaltningen dækker ikke forældreorlov i bred forstand, ej heller fravær på grund af sygdom eller ulykke. Det er et målrettet svar på et konkret problem, ikke en omlægning af det parlamentariske mandat.
Det egentlige spørgsmål er ikke princippet, men tidsplanen. Parlamentet har vedtaget en lovgivningsmæssig beslutning i henhold til artikel 223, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde: Rådet skal vedtage forordningen, og medlemsstaterne skal godkende ændringen af valgakten efter deres forfatningsmæssige regler. Så længe disse trin ikke er gennemført, kan intet kvindeligt medlem delegere sin stemme.
Og hver måneds forsinkelse har en identificerbar pris: et kvindeligt medlem, der er fraværende på grund af fødsel, efterlader sin valgkreds uden stemme ved afstemningerne, og kvinder, der tøver med at stille op, ved, at reglen endnu ikke er i kraft. Parlamentet opfordrer medlemsstaterne til at handle hurtigt; det er den eneste del af teksten, der afhænger af dem, og det er den, der vil afgøre, om retten nogensinde eksisterer.
En enklere tilgang ville have været at indskrive mekanismen direkte i Parlamentets forretningsorden uden at gå gennem en revision af statutten og valgakten. Valget af den tunge vej betales i tid, og tiden betales i tabt repræsentation.
En ret vedtaget med 578 stemmer gælder først, når Rådet og medlemsstaterne har gjort den anvendelig.