Europa-Parlamentet vedtog en beslutning, der fordømmer drabet på Mutotwe Kafwaya, medlem af oppositionen og tidligere minister, som blev skudt den 14. august 2026 under en ransagning foretaget af sikkerhedsstyrkerne i Lusaka. Teksten opfordrer de zambiske myndigheder til at gennemføre uafhængige og gennemsigtige undersøgelser, bringe vilkårlige anholdelser til ophør og garantere ytrings-, presse- og forsamlingsfriheden. Parlamentet opfordrer også Den Europæiske Union og dens medlemsstater til at tage disse krænkelser op på højeste politiske niveau og støtte det zambiske civilsamfund. Parlamentet opfordrer Kommissionen og regeringerne til at handle; denne tekst er ikke en lov.
Zambia afholdt valg den 13. august 2026. Dagen efter ransagede sikkerhedsstyrkerne en ejendom i Lusaka med tilknytning til oppositionskandidaten til præsidentposten, Brian Mundubile, anholdt flere oppositionsmedlemmer og skød Mutotwe Kafwaya. Ifølge Zambias menneskerettighedskommission er mindst 84 personer blevet tilbageholdt uden formel sigtelse, og passet er blevet inddraget fra syv oppositionspersonligheder. Brian Mundubile, hans vicekandidat Makebi Zulu og 16 andre personer er sigtet for forræderi, en forbrydelse der kan straffes med 20 års fængsel til livstid og ikke giver mulighed for løsladelse mod kaution. Europa-Parlamentet reagerer på denne situation med en politisk beslutning uden lovgivningsmæssig værdi.
Fordømmelse af drabet og undertrykkelsenParlamentet fordømmer drabet på Mutotwe Kafwaya og den stigende politiske undertrykkelse siden valget den 13. august 2026.
Uafhængige og gennemsigtige undersøgelserDet opfordrer indtrængende de zambiske myndigheder til at gennemføre uafhængige og gennemsigtige undersøgelser af alle påstande om ulovlig brug af magt, vilkårlige anholdelser og intimidering, især omstændighederne omkring drabet på Mutotwe Kafwaya, så de ansvarlige drages til ansvar for deres handlinger.
Stop for vilkårlige anholdelserDet opfordrer de zambiske myndigheder til at bringe vilkårlige anholdelser, tilbageholdelser og intimidering af oppositionsmedlemmer og deres tilhængere til ophør, informere de tilbageholdte om grunden til deres anholdelse og de rejste sigtelser, garantere dem adgang til en advokat, deres familie og lægehjælp samt stille dem for uafhængige og upartiske domstole uden forsinkelse.
Grundlæggende frihedsrettigheder garanteretDet opfordrer de zambiske myndigheder til at garantere ytringsfriheden, presse- og mediefriheden samt friheden til fredelig forsamling og foreningsfrihed og til at afstå fra misbrug af lovgivningen om national sikkerhed og strafferetssystemet.
Den Europæiske Unions indsatsDet opfordrer Unionen og dens medlemsstater til at tage disse krænkelser op på højeste politiske niveau, nøje følge menneskerettighedssituationen og retssagerne, støtte zambiske civilsamfundsorganisationer, menneskerettighedsforkæmpere og journalister samt følge op på anbefalingerne fra Den Europæiske Unions valgobservationsmission i Zambia.
Parlamentet vedtog beslutningen med 562 stemmer for, 1 stemme imod og 33 hverken for eller imod ved en elektronisk afstemning ved navneopråb den 17. september 2026.
Denne beslutning skaber ikke nye rettigheder for EU-borgerne og har ingen lovgivningsmæssig rækkevidde. Den forpligter Europa-Parlamentet til at lægge pres på de zambiske myndigheder for at sikre, at de menneskerettighedskrænkelser, der er konstateret efter valget, bliver genstand for uafhængige undersøgelser, og at personer, der tilbageholdes vilkårligt, behandles i overensstemmelse med loven. Den opfordrer også Den Europæiske Union og dens medlemsstater til fortsat at støtte civilsamfundet, menneskerettighedsforkæmpere og journalister i Zambia og følge udviklingen i situationen. Teksten sendes til Rådet, Kommissionen, Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender, Den Afrikanske Union, De Forenede Nationer samt Zambias regering og parlament.
Europa-Parlamentet har med 562 stemmer for, én imod og 33 hverken for eller imod fordømt mordet på Mutotwe Kafwaya, tidligere oppositionsminister, der blev skudt den 14. august 2026 under en ransagning i Lusaka, og den repression, der fulgte efter valget den 13. august. Resolutionen er rigtig. Men en moralsk fordømmelse skaber ikke retfærdighed, og det er de zambiske myndigheder, ikke Strasbourg, der skal efterforske, retsforfølge og dømme.
Resolutionen skaber ingen juridisk forpligtelse, hverken for Zambia eller for Unionen. Den siger, hvad der er rigtigt: en mand blev dræbt, mindst 84 personer blev tilbageholdt uden formel sigtelse ifølge den zambiske menneskerettighedskommission, syv pas til oppositionsskikkelser blev inddraget, og 18 personer, heriblandt Brian Mundubile og Makebi Zulu, er sigtet for landsforræderi, en forbrydelse der kan give 20 år til livstid og ikke er mulig at løslade mod kaution for. Parlamentet kræver uafhængige undersøgelser, stop for vilkårlige anholdelser og respekt for retsgarantier. Det er det mindste.
Men en resolution stopper ikke en ransagning. Retten til at retsforfølge tilhører de zambiske myndigheder, og det er netop problemet: når politiet ransager, når domstolene lukker på den sidste dag for valgklager, når pas konfiskeres, er problemet ikke manglen på love, men den politiske brug af institutionerne. Parlamentet siger det med forbehold, når det opfordrer til at afstå fra misbrug af nationale sikkerhedslove. Det skal siges klarere: zambisk ret eksisterer, den bliver blot misbrugt.
Teksten minder om det tætte partnerskab mellem Unionen og Zambia, blandt andet via Global Gateway og kritiske råmaterialer, og kræver, at disse krænkelser tages op på højeste politiske niveau. Det er den rigtige retning, men djævelen ligger i udførelsen. Et økonomisk partnerskab, der fortsætter som om intet var hændt, sender et signal: kontrakter går forud for mennesker. Omvendt ville en brat suspension først ramme almindelige zambiere. Den smalle vej består i at gøre konkrete fordele, visa, målrettet finansiering, retligt samarbejde, betinget af verificerbare handlinger: løsladelse af tilbageholdte uden sigtelse, advokaters adgang, en uafhængig undersøgelse af Mutotwe Kafwayas død.
Parlamentet kræver også støtte til civilsamfundet, menneskerettighedsforkæmpere og journalister. Det er her, europæiske penge kan gøre en forskel, langt fra pressemeddelelser. At finansiere retsobservatører, offentligt udpegede advokater og uafhængige lokale medier er at hjælpe dem, der tager risici, ikke dem, der underskriver protokoller. Og det koster uendeligt meget mindre end en valgobservationsmission, hvis anbefalinger, som teksten minder om, stadig venter på at blive fulgt.
At fordømme et mord med 562 stemmer erstatter ikke en uafhængig undersøgelse i Lusaka.
Europa-Parlamentet har med 562 stemmer for, én imod og 33 hverken for eller imod fordømt mordet på Mutotwe Kafwaya, tidligere oppositionsminister, der blev skudt den 14. august 2026 under en ransagning i Lusaka, og den repression, der fulgte efter valget den 13. august. Resolutionen er rigtig. Men en moralsk fordømmelse skaber ikke retfærdighed, og det er de zambiske myndigheder, ikke Strasbourg, der skal efterforske, retsforfølge og dømme.
Resolutionen skaber ingen juridisk forpligtelse, hverken for Zambia eller for Unionen. Den siger, hvad der er rigtigt: en mand blev dræbt, mindst 84 personer blev tilbageholdt uden formel sigtelse ifølge den zambiske menneskerettighedskommission, syv pas til oppositionsskikkelser blev inddraget, og 18 personer, heriblandt Brian Mundubile og Makebi Zulu, er sigtet for landsforræderi, en forbrydelse der kan give 20 år til livstid og ikke er mulig at løslade mod kaution for. Parlamentet kræver uafhængige undersøgelser, stop for vilkårlige anholdelser og respekt for retsgarantier. Det er det mindste.
Men en resolution stopper ikke en ransagning. Retten til at retsforfølge tilhører de zambiske myndigheder, og det er netop problemet: når politiet ransager, når domstolene lukker på den sidste dag for valgklager, når pas konfiskeres, er problemet ikke manglen på love, men den politiske brug af institutionerne. Parlamentet siger det med forbehold, når det opfordrer til at afstå fra misbrug af nationale sikkerhedslove. Det skal siges klarere: zambisk ret eksisterer, den bliver blot misbrugt.
Teksten minder om det tætte partnerskab mellem Unionen og Zambia, blandt andet via Global Gateway og kritiske råmaterialer, og kræver, at disse krænkelser tages op på højeste politiske niveau. Det er den rigtige retning, men djævelen ligger i udførelsen. Et økonomisk partnerskab, der fortsætter som om intet var hændt, sender et signal: kontrakter går forud for mennesker. Omvendt ville en brat suspension først ramme almindelige zambiere. Den smalle vej består i at gøre konkrete fordele, visa, målrettet finansiering, retligt samarbejde, betinget af verificerbare handlinger: løsladelse af tilbageholdte uden sigtelse, advokaters adgang, en uafhængig undersøgelse af Mutotwe Kafwayas død.
Parlamentet kræver også støtte til civilsamfundet, menneskerettighedsforkæmpere og journalister. Det er her, europæiske penge kan gøre en forskel, langt fra pressemeddelelser. At finansiere retsobservatører, offentligt udpegede advokater og uafhængige lokale medier er at hjælpe dem, der tager risici, ikke dem, der underskriver protokoller. Og det koster uendeligt meget mindre end en valgobservationsmission, hvis anbefalinger, som teksten minder om, stadig venter på at blive fulgt.
At fordømme et mord med 562 stemmer erstatter ikke en uafhængig undersøgelse i Lusaka.