Europa-Parlamentet godkendte indgåelsen af aftalen mellem Den Europæiske Union og Det Forenede Kongerige om samarbejde om håndhævelsen af deres respektive konkurrencelovgivning. Det fulgte Kommissionens forslag, som havde forhandlet denne aftale. Teksten er nu vedtaget fra Parlamentets side; den bliver lov efter den officielle offentliggørelse.
Den Europæiske Union og Det Forenede Kongerige har forhandlet en aftale om at samarbejde om håndhævelsen af deres respektive konkurrenceregler. Denne aftale har til formål at gøre det muligt for begge parters konkurrencemyndigheder at udveksle oplysninger og koordinere deres handlinger, når virksomheder opererer på begge markeder. Kommissionen har forhandlet og foreslået at indgå denne aftale og har anmodet Europa-Parlamentet om at give sin godkendelse. Rådet havde allerede sendt sin anmodning om godkendelse til Parlamentet.
Godkendelse af aftalenParlamentet giver sin godkendelse til indgåelsen af aftalen mellem Den Europæiske Union og Det Forenede Kongerige om samarbejde om håndhævelsen af deres respektive konkurrencelovgivning.
Videregivelse af holdningenParlamentets formand har til opgave at videregive Parlamentets holdning til Rådet, Kommissionen samt til medlemsstaternes og Det Forenede Kongeriges regeringer og parlamenter.
Ingen ændringer af tekstenParlamentet har ikke foretaget nogen ændringer af aftalen: det stemte for eller imod teksten som forhandlet, uden at foreslå ændringsforslag.
Afstemningen blev vedtaget med 640 stemmer for, 5 stemmer imod og 26 hverken for eller imod.
Denne aftale vil gøre det muligt for EU's og Det Forenede Kongeriges konkurrencemyndigheder at samarbejde tættere. Konkret vil de to myndigheder, når en virksomhed er mistænkt for konkurrencebegrænsende praksis, der påvirker både det europæiske og det britiske marked, kunne udveksle oplysninger og koordinere deres undersøgelser. Det bør gøre undersøgelserne mere effektive og forhindre, at konkurrencebegrænsende adfærd falder gennem nettet. For borgerne betyder det en bedre beskyttelse mod misbrug af dominerende stilling og karteller, som kan få priserne til at stige. Aftalen skaber ikke nye konkurrenceregler: den organiserer samarbejdet mellem de eksisterende myndigheder.
Europa-Parlamentet har givet grønt lys med 640 stemmer for, 5 imod og 26 hverken for eller imod til aftalen, der organiserer samarbejdet mellem Unionens og Storbritanniens konkurrencemyndigheder. Det har ikke ændret noget: det har godkendt teksten, som Kommissionen forhandlede den. En massiv afstemning, der skjuler et grundlæggende spørgsmål: gør denne aftale markederne mere frie, eller tilføjer den et lag bureaukrati uden at røre ved de reelle barrierer?
Aftalen vil gøre det muligt for EU's og Storbritanniens konkurrencemyndigheder at udveksle oplysninger og koordinere deres handlinger, når en virksomhed mistænkes for konkurrencebegrænsende praksis, der påvirker begge markeder. Konkret bør undersøgelserne blive mere effektive, og konkurrencebegrænsende adfærd bør have mindre chance for at smutte gennem nettet. For borgerne er det en øget beskyttelse mod karteller og misbrug af dominerende stilling, som får priserne til at stige.
Men det skal være klart: denne aftale skaber ingen nye konkurrenceregler. Den fjerner ingen adgangsbarrierer, reducerer ingen administrativ byrde for virksomheder, der vil vokse i Europa. Den tilføjer en kommunikationskanal mellem bureaukratier. Det er nyttigt, men det er ikke en konkurrencepolitik rettet mod vækst. En virkelig liberal tilgang ville have benyttet lejligheden til at stille et enkelt spørgsmål: hvorfor skal virksomheder stadig bære tunge og fragmenterede godkendelsesprocedurer for at operere på begge markeder?
Samarbejde mellem myndigheder kan forkorte undersøgelsesfristerne, men det gør kun et system mere flydende, som fortsat grundlæggende er defineret af nationale og europæiske lovgivere. Den virkelige udfordring for iværksættere er ikke koordinering af undersøgelser, det er forudsigelighed og hurtige beslutninger. Hver måned med regulatorisk usikkerhed er et udskudt investeringsprojekt, en udskudt ansættelse, et marked, der ikke er erobret.
Parlamentet kunne have brugt denne afstemning til at kræve en rapport fra Kommissionen om de konkrete hindringer for grænseoverskridende konkurrence eller til at gøre sin godkendelse betinget af forpligtelser til forenkling. Det gjorde det ikke. Det godkendte, punktum. Det er ikke en skandale, men det er en forspildt chance for at minde om, at konkurrence ikke kun er et spørgsmål om gendarmer, men først og fremmest en ramme, der gør det muligt for nye aktører at komme ind og trives.
Et samarbejde mellem gendarmer erstatter ikke en politik, der åbner markederne.
Europa-Parlamentet har givet grønt lys med 640 stemmer for, 5 imod og 26 hverken for eller imod til aftalen, der organiserer samarbejdet mellem Unionens og Storbritanniens konkurrencemyndigheder. Det har ikke ændret noget: det har godkendt teksten, som Kommissionen forhandlede den. En massiv afstemning, der skjuler et grundlæggende spørgsmål: gør denne aftale markederne mere frie, eller tilføjer den et lag bureaukrati uden at røre ved de reelle barrierer?
Aftalen vil gøre det muligt for EU's og Storbritanniens konkurrencemyndigheder at udveksle oplysninger og koordinere deres handlinger, når en virksomhed mistænkes for konkurrencebegrænsende praksis, der påvirker begge markeder. Konkret bør undersøgelserne blive mere effektive, og konkurrencebegrænsende adfærd bør have mindre chance for at smutte gennem nettet. For borgerne er det en øget beskyttelse mod karteller og misbrug af dominerende stilling, som får priserne til at stige.
Men det skal være klart: denne aftale skaber ingen nye konkurrenceregler. Den fjerner ingen adgangsbarrierer, reducerer ingen administrativ byrde for virksomheder, der vil vokse i Europa. Den tilføjer en kommunikationskanal mellem bureaukratier. Det er nyttigt, men det er ikke en konkurrencepolitik rettet mod vækst. En virkelig liberal tilgang ville have benyttet lejligheden til at stille et enkelt spørgsmål: hvorfor skal virksomheder stadig bære tunge og fragmenterede godkendelsesprocedurer for at operere på begge markeder?
Samarbejde mellem myndigheder kan forkorte undersøgelsesfristerne, men det gør kun et system mere flydende, som fortsat grundlæggende er defineret af nationale og europæiske lovgivere. Den virkelige udfordring for iværksættere er ikke koordinering af undersøgelser, det er forudsigelighed og hurtige beslutninger. Hver måned med regulatorisk usikkerhed er et udskudt investeringsprojekt, en udskudt ansættelse, et marked, der ikke er erobret.
Parlamentet kunne have brugt denne afstemning til at kræve en rapport fra Kommissionen om de konkrete hindringer for grænseoverskridende konkurrence eller til at gøre sin godkendelse betinget af forpligtelser til forenkling. Det gjorde det ikke. Det godkendte, punktum. Det er ikke en skandale, men det er en forspildt chance for at minde om, at konkurrence ikke kun er et spørgsmål om gendarmer, men først og fremmest en ramme, der gør det muligt for nye aktører at komme ind og trives.
Et samarbejde mellem gendarmer erstatter ikke en politik, der åbner markederne.
