Parlamentet vedtog en holdning, der godkender den foreløbige aftale, der blev forhandlet med Rådet om forenkling af overførsler inden for EU af forsvarsrelaterede produkter og offentlige forsvarskontrakter. Certificerede virksomheder, EU-institutioner og EU-finansierede projekter vil kunne drage fordel af fritagelser for forudgående tilladelse, og der vil blive offentliggjort nye generelle overførselstilladelser. Tærskelværdierne for indgåelse af forsvarskontrakter stiger kraftigt: 2 000 000 EUR for varer og tjenesteydelser (mod 432 000 EUR) og 10 000 000 EUR for bygge- og anlægsarbejder (mod 5 404 000 EUR).
Den nuværende ramme fra 2009 kræver forudgående tilladelse til næsten alle overførsler af forsvarsprodukter mellem medlemsstaterne og fastsætter lave tærskelværdier for indgåelse af kontrakter, hvilket gør procedurerne tunge for virksomheder og offentlige indkøbere. Kommissionen foreslog en forenklingspakke (Omnibus V) for at lette disse regler. Parlamentet ændrede dette forslag ved at tilføje nye fritagelsestilfælde og nye generelle tilladelser, samtidig med at tærskelværdierne for indgåelse af kontrakter blev hævet.
Nye fritagelser for forudgående tilladelseMedlemsstaterne kan fritage overførsler mellem certificerede virksomheder, til EU-institutioner eller Det Europæiske Forsvarsagentur, for projekter finansieret af et EU-industrielt forsvarsprogram, inden for rammerne af et struktureret industrielt partnerskab inden for EU, i tilfælde af kriserelaterede nødsituationer og for bistand i henhold til artikel 42, stk. 7, i traktaten om Den Europæiske Union, fra kravet om forudgående tilladelse.
Obligatoriske generelle tilladelserMedlemsstaterne skal offentliggøre generelle overførselstilladelser, der dækker alle overførsler, der er nødvendige for projekter finansieret af et EU-industrielt forsvarsprogram, samt for overførsler inden for et struktureret industrielt partnerskab inden for EU, herunder immaterielle overførsler af software og teknologi.
Hævede tærskelværdier for indgåelse af kontrakterTærskelværdierne i direktiv 2009/81/EF stiger fra 432 000 EUR til 2 000 000 EUR for varer og tjenesteydelser og fra 5 404 000 EUR til 10 000 000 EUR for bygge- og anlægsarbejder. Tærskelværdierne i artikel 9, stk. 5, litra a), stiger fra 80 000 EUR til 360 000 EUR og fra 1 000 000 EUR til 1 800 000 EUR; tærskelværdierne i artikel 9, stk. 5, litra b), stiger fra 80 000 EUR til 360 000 EUR.
Grænseoverskridende fælles indkøbOrdregivende myndigheder i forskellige medlemsstater kan nu købe ind sammen, indgå rammeaftaler eller oprette dynamiske indkøbssystemer og anvende indkøbscentraler i en anden medlemsstat. Innovationspartnerskaber indføres for at udvikle innovative produkter eller tjenesteydelser.
Revision i 2031Kommissionen skal senest den 1. januar 2031 undersøge gennemførelsen af direktiv 2009/43/EF og aflægge rapport til Parlamentet og Rådet, med et lovgivningsforslag, hvis det er relevant.
Parlamentet vedtog teksten med 549 stemmer for, 92 imod og 27 hverken for eller imod (elektronisk afstemning ved navneopråb).
Certificerede forsvarsvirksomheder og virksomheder, der deltager i EU-finansierede projekter, vil få lettere procedurer for overførsel af forsvarsprodukter mellem medlemsstaterne, hvilket forventes at reducere tidsfrister og administrative omkostninger. Offentlige forsvarsindkøbere vil lettere kunne indgå kontrakter uden at anvende de tunge procedurer under de nye hævede tærskelværdier og samarbejde på tværs af grænser. Teksten er Parlamentets endelige holdning; den skal stadig formelt godkendes af Rådet, før den bliver lov.
Parlamentet har godkendt den foreløbige aftale, som letter overførsler af forsvarsprodukter inden for EU og massivt hæver tærskelværdierne for forsvarsindkøb. Tærsklen for varer og tjenesteydelser går fra 432 000 til 2 000 000 EUR, for bygge- og anlægsarbejder fra 5 404 000 til 10 000 000 EUR. Det er et rigtigt skridt, men kun et skridt: undtagelserne er fortsat frivillige for medlemsstaterne.
Rammen fra 2009 behandlede enhver overførsel af en reservedel mellem to europæiske datterselskaber som en eksport til et tredjeland. En certificeret virksomhed skulle vente på en tilladelse for at levere en komponent til sin egen fabrik 200 kilometer væk. Teksten fjerner denne absurditet for certificerede virksomheder, EU-finansierede projekter og strukturerede industrielle partnerskaber og pålægger staterne at offentliggøre generelle licenser for de to sidste tilfælde. Den administrative tid, der spares, er produktionstid, der vindes, og i en forsyningskæde for forsvar er tid den første forsvarslinje.
Men artikel 4, stk. 2, siger "kan fritage", ikke "fritager". Hver stat beholder styringen, og en stat kan opretholde forudgående tilladelse for overførsler mellem certificerede virksomheder. En virksomhed, der producerer i fem lande, skal derfor stadig kontrollere land for land, hvilken ordning der gælder: omkostningen ved kompleksiteten er ikke fjernet, den er flyttet til juridisk afdeling. En undtagelse med direkte virkning, i det mindste for certificerede virksomheder og EU-finansierede projekter, ville have gjort arbejdet én gang for alle.
Hævningen af tærsklerne er den mest solide del: under 2 000 000 EUR for varer og tjenesteydelser og under 10 000 000 EUR for bygge- og anlægsarbejder slipper offentlige indkøbere for direktivets tunge procedurer. Konkret kan et forsvarsministerium købe standardudstyr uden at udarbejde en fuld dossier, og en SMV i sektoren kan byde på en kontrakt uden at mobilisere et konsulentfirma. Tærsklen i artikel 9, stk. 5, litra a, går fra 80 000 til 360 000 EUR og fra 1 000 000 til 1 800 000 EUR, den i artikel 9, stk. 5, litra b, fra 80 000 til 360 000 EUR: logikken er den samme, at tage små kontrakter ud af anvendelsesområdet.
Ikke desto mindre tilføjer teksten også procedurer: grænseoverskridende fælles indkøb, innovationspartnerskab, indkøbscentraler. Hver har sin begrundelse, men hver skaber en ekstra brugsanvisning. Den annoncerede forenkling fjerner ikke et lag: den tilføjer nye ved siden af de gamle. En offentlig indkøber skal nu vælge mellem flere ordninger, og det valg har en omkostning. Den virkelige forenkling ville have bestået i at fjerne forpligtelser, ikke i at stable nye oven på hinanden.
Teksten blev vedtaget med 549 stemmer for, 92 imod og 27 hverken for eller imod. Det er ikke en splittet afstemning om europæisk forsvar: det er en afstemning om et teknisk kompromis, hvor forbeholdene handler om garantier for eksportkontrol og om undtagelsernes rækkevidde. Parlamentets holdning godkender den foreløbige aftale, der er forhandlet med Rådet; den er ikke et forhandlingsmandat, og sagen er afsluttet på Parlamentets side i afventning af Rådets formelle vedtagelse.
Mødet i 2031 er den rette sikkerhedsventil: Kommissionen skal vurdere, om undtagelserne reelt har forkortet fristerne, og om SMV'erne har haft gavn af dem. Men en revision erstatter ikke en solnedgangsklausul. Hvis en medlemsstat ikke har offentliggjort de generelle licenser, der kræves i artikel 5a og 5b, skal det konstateres og sanktioneres, ikke dokumenteres i en rapport.
En undtagelse, som hver stat kan afvise, er ikke en forenkling: det er en option overladt til bureaukratiet.
Parlamentet har godkendt den foreløbige aftale, som letter overførsler af forsvarsprodukter inden for EU og massivt hæver tærskelværdierne for forsvarsindkøb. Tærsklen for varer og tjenesteydelser går fra 432 000 til 2 000 000 EUR, for bygge- og anlægsarbejder fra 5 404 000 til 10 000 000 EUR. Det er et rigtigt skridt, men kun et skridt: undtagelserne er fortsat frivillige for medlemsstaterne.
Rammen fra 2009 behandlede enhver overførsel af en reservedel mellem to europæiske datterselskaber som en eksport til et tredjeland. En certificeret virksomhed skulle vente på en tilladelse for at levere en komponent til sin egen fabrik 200 kilometer væk. Teksten fjerner denne absurditet for certificerede virksomheder, EU-finansierede projekter og strukturerede industrielle partnerskaber og pålægger staterne at offentliggøre generelle licenser for de to sidste tilfælde. Den administrative tid, der spares, er produktionstid, der vindes, og i en forsyningskæde for forsvar er tid den første forsvarslinje.
Men artikel 4, stk. 2, siger "kan fritage", ikke "fritager". Hver stat beholder styringen, og en stat kan opretholde forudgående tilladelse for overførsler mellem certificerede virksomheder. En virksomhed, der producerer i fem lande, skal derfor stadig kontrollere land for land, hvilken ordning der gælder: omkostningen ved kompleksiteten er ikke fjernet, den er flyttet til juridisk afdeling. En undtagelse med direkte virkning, i det mindste for certificerede virksomheder og EU-finansierede projekter, ville have gjort arbejdet én gang for alle.
Hævningen af tærsklerne er den mest solide del: under 2 000 000 EUR for varer og tjenesteydelser og under 10 000 000 EUR for bygge- og anlægsarbejder slipper offentlige indkøbere for direktivets tunge procedurer. Konkret kan et forsvarsministerium købe standardudstyr uden at udarbejde en fuld dossier, og en SMV i sektoren kan byde på en kontrakt uden at mobilisere et konsulentfirma. Tærsklen i artikel 9, stk. 5, litra a, går fra 80 000 til 360 000 EUR og fra 1 000 000 til 1 800 000 EUR, den i artikel 9, stk. 5, litra b, fra 80 000 til 360 000 EUR: logikken er den samme, at tage små kontrakter ud af anvendelsesområdet.
Ikke desto mindre tilføjer teksten også procedurer: grænseoverskridende fælles indkøb, innovationspartnerskab, indkøbscentraler. Hver har sin begrundelse, men hver skaber en ekstra brugsanvisning. Den annoncerede forenkling fjerner ikke et lag: den tilføjer nye ved siden af de gamle. En offentlig indkøber skal nu vælge mellem flere ordninger, og det valg har en omkostning. Den virkelige forenkling ville have bestået i at fjerne forpligtelser, ikke i at stable nye oven på hinanden.
Teksten blev vedtaget med 549 stemmer for, 92 imod og 27 hverken for eller imod. Det er ikke en splittet afstemning om europæisk forsvar: det er en afstemning om et teknisk kompromis, hvor forbeholdene handler om garantier for eksportkontrol og om undtagelsernes rækkevidde. Parlamentets holdning godkender den foreløbige aftale, der er forhandlet med Rådet; den er ikke et forhandlingsmandat, og sagen er afsluttet på Parlamentets side i afventning af Rådets formelle vedtagelse.
Mødet i 2031 er den rette sikkerhedsventil: Kommissionen skal vurdere, om undtagelserne reelt har forkortet fristerne, og om SMV'erne har haft gavn af dem. Men en revision erstatter ikke en solnedgangsklausul. Hvis en medlemsstat ikke har offentliggjort de generelle licenser, der kræves i artikel 5a og 5b, skal det konstateres og sanktioneres, ikke dokumenteres i en rapport.
En undtagelse, som hver stat kan afvise, er ikke en forenkling: det er en option overladt til bureaukratiet.
