Europa-Parlamentet vedtog den 15. september 2026 en evalueringsrapport om gennemførelsen af den styrkede garanti for unge. Det glæder sig over, at aldersgrænsen for modtagere er udvidet fra 15-24 til 15-29 år, men beklager, at visse medlemsstater nægter at anvende den. Det kræver, at det næste europæiske budget fastholder mindst 12,5 % af Den Europæiske Socialfond (ESF+) til ungdomsbeskæftigelse, og at ungdomsarbejdsløsheden igen bliver en central indikator. Denne tekst er ikke en lov: den udtrykker Parlamentets holdning og henvender sig til Kommissionen og medlemsstaterne.
Garantien for unge har eksisteret siden 2013: den skulle give enhver ung under 25 år et tilbud om job, uddannelse eller læreplads inden for fire måneder efter afsluttet skolegang eller tab af arbejde. I 2024 styrkede Rådet denne ordning ved at udvide aldersgruppen til 25-29 år og lægge vægt på kvaliteten af tilbuddene. Parlamentet undersøgte, hvordan denne styrkede version anvendes i praksis. Konklusionen: andelen af NEET (unge, der hverken er i beskæftigelse, uddannelse eller oplæring) faldt fra 16,1 % i 2013 til 11 % i 2025, men mere end halvdelen af deltagerne forbliver mere end fire måneder i den forberedende fase, og dækningen er fortsat under 50 % af NEET i mange lande.
Fasthold 12,5 % af ESF+ til ungeParlamentet kræver, at det næste europæiske budget bevarer mindst 12,5 % af Den Europæiske Socialfond til ungdomsbeskæftigelse, uddannelse og overgangen fra skole til arbejde i en fremtidig selvstændig ESF målrettet unge under 30 år. Det beklager, at Kommissionens budgetforslag for 2028-2034 ikke indeholder nogen særlig bevilling til ungdomsbeskæftigelse.
Genindfør ungdomsarbejdsløshed som central indikatorUngdomsarbejdsløshedsprocenten blev nedgraderet til en supplerende indikator i proceduren for makroøkonomiske ubalancer. Parlamentet opfordrer Kommissionen til at genindføre den som central indikator, da den fortsat ligger tæt på 15 % i Unionen, næsten tre gange den generelle sats.
Mere ambitiøst NEET-mål for 2030Handlingsplanen for den europæiske søjle for sociale rettigheder sigter mod at bringe NEET-andelen ned på 9 % inden 2030. Parlamentet opfordrer til et mere ambitiøst mål i den nye handlingsplan uden at fastsætte et nyt tal.
Obligatorisk opfølgning og opdelte dataParlamentet opfordrer medlemsstaterne til rettidigt at indsamle opdelte data om kvaliteten af tilbuddene, kontrakttypen, aflønningen, adgangen til social beskyttelse, uddannelsesmæssige fremskridt og risikoen for at blive NEET igen. Det opfordrer Kommissionen til at yde teknisk bistand til lande med ufuldstændige overvågningssystemer.
National finansiering som supplementMedlemsstaterne, især dem, der ikke har nået målet om at reducere NEET inden 2030, opfordres til at supplere de europæiske midler med nationale midler. Parlamentet kræver også en national budgetmarkør for klart at kunne følge udgifterne til garantien for unge.
Rapporten blev vedtaget med 530 stemmer for, 77 imod og 61 hverken for eller imod ved den elektroniske afstemning ved navneopråb den 15. september 2026.
For unge mellem 15 og 29 år er den styrkede garanti for unge fortsat en ret til et kvalitetstilbud inden for fire måneder, men dens anvendelse afhænger af medlemsstaterne. Parlamentet kræver, at det næste europæiske budget fastholder mindst 12,5 % af ESF+ til ungdomsbeskæftigelse, hvilket er en forudsætning for finansieringen af de nationale ordninger. Det kræver også bedre opfølgning af resultaterne, navnlig med hensyn til jobkvalitet og social beskyttelse, og et mere ambitiøst mål for reduktion af NEET inden 2030. Disse krav er ikke bindende: de henvender sig til Kommissionen og regeringerne, som vil beslutte, hvad der skal ske.
Europa-Parlamentet vedtog den 15. september 2026 en evalueringsrapport om den styrkede ungdomsgaranti. Bag konstateringen af ungdomsarbejdsløshed på 15 % i Unionen, tre gange den generelle sats, ligger den reelle udfordring i budgettet: Kommissionen foreslår en ramme for 2028-2034 uden en øremærket pulje til ungdomsbeskæftigelse, mens Parlamentet kræver, at mindst 12,5 % af ESF+ bevares til de under 30 år. Denne tekst er ikke en lov, men den fastlægger styrkeforholdet før forhandlingen om det næste budget.
Ungdomsgarantien lover hver ung et tilbud om job, uddannelse eller læreplads inden for fire måneder. I 2024 forblev mere end halvdelen af deltagerne (54 %) i forberedelsesfasen i mere end fire måneder, og dækningsgraden er fortsat under 50 % af NEET i mange medlemsstater. Parlamentet har ret til at påpege kløften mellem løftet og virkeligheden: uden administrativ kapacitet i de offentlige arbejdsformidlinger har udvidelsen af aldersgruppen til 25-29 år øget antallet af sager uden at øge midlerne. Resultatet er en rettighed på papiret, som administrationerne ikke kan opfylde.
Parlamentet kræver også opdelte data om kvaliteten af tilbuddene, kontrakttypen, lønnen og adgangen til social beskyttelse. Det er nyttigt, men omkostningen skal måles: hver indberetningsforpligtelse belaster de samme tjenester, som allerede har svært ved at behandle sagerne. Forenklingen ville bestå i at fjerne de rent kvantitative indikatorer (hurtig udgangsrate, antal tilmeldinger), som tilskynder til at udfylde felter frem for at placere unge varigt. Parlamentet går ikke så langt: det tilføjer indikatorer uden at fjerne de gamle.
Parlamentet kræver, at den næste finansielle ramme bevarer mindst 12,5 % af ESF+ til ungdomsbeskæftigelse i en fremtidig særskilt ESF målrettet de under 30 år. Det beklager, at Kommissionens forslag for 2028-2034 ikke indeholder nogen specifik pulje. Denne øremærkning er imidlertid en arv fra ungdomsbeskæftigelsesinitiativet, som blev fusioneret ind i ESF+. At fjerne den svarer til at lade ungdomsgarantien finansiere af de samme sociale fonde som de øvrige politikker uden garanti for, at de unge får gavn af dem. For de medlemsstater, hvor NEET-raten overstiger Unionens gennemsnit, er det en direkte risiko for, at de nationale ordninger tørrer ud.
Parlamentet kræver en national budgetmarkør for at følge udgifterne. Det er en god idé om gennemsigtighed, men den erstatter ikke en konditionalitet: hvis medlemsstaterne ikke indberetter deres nationale udgifter, forbliver sammenligningen umulig. Parlamentet kunne have krævet, at udbetalingen af EU-midler blev betinget af offentliggørelsen af disse data. Det gør det ikke. Det er en forspildt mulighed for at knytte finansiering og ansvar sammen.
Rapporten nævner også et specifikt budget på mindst 20 milliarder euro til den europæiske børnegaranti. Dette politiske krav har ikke operationel rækkevidde i denne tekst, men det illustrerer fristelsen til at stable puljer oven på hinanden uden at reformere mekanismerne. Prioriteringen bør være at koncentrere de eksisterende midler om de NEET, der er længst fra arbejdsmarkedet, sådan som Parlamentet selv anerkender.
Uden en øremærket budgetbevilling vil ungdomsgarantien forblive et løfte, som de offentlige tjenester ikke kan holde.
Europa-Parlamentet vedtog den 15. september 2026 en evalueringsrapport om den styrkede ungdomsgaranti. Bag konstateringen af ungdomsarbejdsløshed på 15 % i Unionen, tre gange den generelle sats, ligger den reelle udfordring i budgettet: Kommissionen foreslår en ramme for 2028-2034 uden en øremærket pulje til ungdomsbeskæftigelse, mens Parlamentet kræver, at mindst 12,5 % af ESF+ bevares til de under 30 år. Denne tekst er ikke en lov, men den fastlægger styrkeforholdet før forhandlingen om det næste budget.
Ungdomsgarantien lover hver ung et tilbud om job, uddannelse eller læreplads inden for fire måneder. I 2024 forblev mere end halvdelen af deltagerne (54 %) i forberedelsesfasen i mere end fire måneder, og dækningsgraden er fortsat under 50 % af NEET i mange medlemsstater. Parlamentet har ret til at påpege kløften mellem løftet og virkeligheden: uden administrativ kapacitet i de offentlige arbejdsformidlinger har udvidelsen af aldersgruppen til 25-29 år øget antallet af sager uden at øge midlerne. Resultatet er en rettighed på papiret, som administrationerne ikke kan opfylde.
Parlamentet kræver også opdelte data om kvaliteten af tilbuddene, kontrakttypen, lønnen og adgangen til social beskyttelse. Det er nyttigt, men omkostningen skal måles: hver indberetningsforpligtelse belaster de samme tjenester, som allerede har svært ved at behandle sagerne. Forenklingen ville bestå i at fjerne de rent kvantitative indikatorer (hurtig udgangsrate, antal tilmeldinger), som tilskynder til at udfylde felter frem for at placere unge varigt. Parlamentet går ikke så langt: det tilføjer indikatorer uden at fjerne de gamle.
Parlamentet kræver, at den næste finansielle ramme bevarer mindst 12,5 % af ESF+ til ungdomsbeskæftigelse i en fremtidig særskilt ESF målrettet de under 30 år. Det beklager, at Kommissionens forslag for 2028-2034 ikke indeholder nogen specifik pulje. Denne øremærkning er imidlertid en arv fra ungdomsbeskæftigelsesinitiativet, som blev fusioneret ind i ESF+. At fjerne den svarer til at lade ungdomsgarantien finansiere af de samme sociale fonde som de øvrige politikker uden garanti for, at de unge får gavn af dem. For de medlemsstater, hvor NEET-raten overstiger Unionens gennemsnit, er det en direkte risiko for, at de nationale ordninger tørrer ud.
Parlamentet kræver en national budgetmarkør for at følge udgifterne. Det er en god idé om gennemsigtighed, men den erstatter ikke en konditionalitet: hvis medlemsstaterne ikke indberetter deres nationale udgifter, forbliver sammenligningen umulig. Parlamentet kunne have krævet, at udbetalingen af EU-midler blev betinget af offentliggørelsen af disse data. Det gør det ikke. Det er en forspildt mulighed for at knytte finansiering og ansvar sammen.
Rapporten nævner også et specifikt budget på mindst 20 milliarder euro til den europæiske børnegaranti. Dette politiske krav har ikke operationel rækkevidde i denne tekst, men det illustrerer fristelsen til at stable puljer oven på hinanden uden at reformere mekanismerne. Prioriteringen bør være at koncentrere de eksisterende midler om de NEET, der er længst fra arbejdsmarkedet, sådan som Parlamentet selv anerkender.
Uden en øremærket budgetbevilling vil ungdomsgarantien forblive et løfte, som de offentlige tjenester ikke kan holde.
