Europa-Parlamentet godkendte Rådets holdning til det ændringsbudget nr. 2/2026, som øger betalingerne med 8,004 milliarder euro, herunder 5,4 milliarder til samhørighed og 2,2 milliarder til CAP's strategiske planer. Teksten er endeligt vedtaget og vil blive offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende. Den indeholder også 53 stillinger til lånet til Ukraine og en forstærket landbrugsreserve på 300 millioner euro.
EU's budget for 2026 var under pres: efterslæbet i betalinger fra 2025 inden for samhørighed og fremskyndelsen af gennemførelsen af programmerne skabte likviditetsbehov. Kommissionen foreslog et ændringsbudget for at tilpasse indtægter og udgifter. Parlamentet godkendte Rådets holdning, hvilket afslutter budgetproceduren for dette ændringsbudget.
Betalinger til samhørighed +5,4 milliarderBetalingsbevillingerne til samhørighedsprogrammerne stiger fra deres oprindelige niveau med 5,4 milliarder euro for at betale modtagerne og regionerne hurtigere.
CAP-betalinger +2,2 milliarderBetalingsbevillingerne til de strategiske planer under CAP (ELFUL) øges med 2,2 milliarder euro for at støtte landbrugere og udvikling af landdistrikter.
Landbrugsreserve +300 millionerLandbrugsreserven forstærkes med 300 millioner euro for at hjælpe landbrugere, der står over for alvorlige likviditetsmangler, og Den Europæiske Garantifond for Landbruget (EGFL) øges med 140 millioner euro.
53 stillinger til Ukraine-lånForvaltningen af støttelånet til Ukraine kræver 53 stillinger, hvoraf 41 er ud over de faste stillinger, med en anslået budgetvirkning på 3,2 millioner euro for seks måneder i 2026.
Indtægter: +4,36 milliarder i BNIMedlemsstaternes bidrag baseret på bruttonationalindkomsten (BNI) stiger med 4 364,9 millioner euro sammenlignet med ændringsbudget nr. 1/2026, og egne indtægter bortset fra BNI stiger med 2 997,9 millioner euro.
Parlamentet vedtog teksten med 440 stemmer for, 127 imod og 104 hverken for eller imod (elektronisk afstemning ved navneopråb).
Konkret vil regionerne og landbrugerne få hurtigere og højere betalinger i 2026: 5,4 milliarder euro ekstra til samhørighed og 2,2 milliarder til CAP's strategiske planer. Landbrugsreserven forstærkes med 300 millioner euro for at håndtere kriser. EU's budget tilpasses også for at finansiere lånet til Ukraine med 53 stillinger og 1 million euro i støtteudgifter. Medlemsstaterne vil bidrage mere via BNI-ressourcen med 4,36 milliarder euro ekstra. Teksten er endeligt vedtaget og vil blive offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende.
Det ændrede budget nr. 2/2026 er vedtaget: 8,004 milliarder euro i yderligere betalinger, heraf 5,4 milliarder til samhørighed og 2,2 milliarder til CAP's strategiske planer. Regionerne og landbrugerne får pengene hurtigere, men regningen lander hos medlemsstaterne via BNI-ressourcen med 4,36 milliarder euro. Parlamentet godkender uden at rette op på mekanismen, der gør den nationale skatteyder til den resterende finansieringskilde for enhver afvigelse.
Efterslæbet i betalinger fra 2025 inden for samhørighed kombineret med den accelererede gennemførelse sætter budgettet for 2026 under pres. Kommissionen foreslår derfor at øge betalingerne med 8 milliarder euro. Parlamentet godkender og glæder sig over fremskridtene i gennemførelsen. Men hvem betaler? Medlemsstaterne via BNI-ressourcen med 4,3649 milliarder euro mere end i det ændrede budget nr. 1/2026. Regionerne og landbrugerne får pengene hurtigere, hvilket er godt nyt for deres likviditet. Det dårlige nye er, at denne indhentning ikke retter op på årsagen: et stift årligt budget, dårligt kalibrerede flerårige programmer og en Kommission, der styrer likviditeten fra dag til dag.
Mekanismen er enkel: når betalingerne bliver forsinkede, hober bevillingerne sig op; når de accelererer, er der brug for friske penge. Medlemsstaterne kaldes til undsætning uden manøvrerum hverken på tidsplanen eller på beløbene. En tilgang baseret på subsidiaritet ville have bestået i at lade de nationale og regionale forvaltningsmyndigheder bære ansvaret for betalingstidsplanerne med forudsigelige rammebeløb og klare overførselsregler i stedet for at centralisere likviditeten i Bruxelles og sende regningen tilbage til hovedstæderne.
Støttelånet til Ukraine kræver ny finansiel og juridisk ekspertise. Kommissionen anmoder om 53 stillinger, heraf 41 ud over de faste stillinger, til en omkostning på 3,2 millioner euro over seks måneder i 2026. Parlamentet tager det til efterretning og understreger, at princippet om frivillig opretholdelse af bemandingen har vist sig kontraproduktivt. Det har ret i at sige det: en institution, der får en ny opgave, skal kunne ansætte, ellers omdirigerer den ansatte fra andre opgaver. Men man må også spørge, hvorfor en sådan struktur er nødvendig. Et lån garanteret af medlemsstaterne kunne forvaltes af en offentlig bank eller af Den Europæiske Investeringsbank med lavere administrative omkostninger og et klart ansvar. Kommissionen foretrækker at internalisere, hvilket udvider dens område og budget.
Finansieringen af disse omkostninger sker ved at mobilisere fleksibilitetsinstrumentet (1 million euro) og ordningen med enkelt margin (3,2 millioner euro). Med andre ord tæres de eksisterende marginer, som allerede er meget små. Parlamentet er med rette bekymret, men det foreslår ikke at skære ned. Det kræver nye egne indtægter på op til 60 milliarder euro om året. Det er en politisk holdning, ikke en operationel regel. Et liberalt alternativ ville have været at betinge disse udgifter af tilsvarende besparelser på andre poster eller finansiere dem gennem intern omfordeling i stedet for nye europæiske skatter.
Regionerne og landbrugerne får pengene hurtigere, men medlemsstaterne betaler mere uden nogensinde at kunne anfægte mekanismen.
Det ændrede budget nr. 2/2026 er vedtaget: 8,004 milliarder euro i yderligere betalinger, heraf 5,4 milliarder til samhørighed og 2,2 milliarder til CAP's strategiske planer. Regionerne og landbrugerne får pengene hurtigere, men regningen lander hos medlemsstaterne via BNI-ressourcen med 4,36 milliarder euro. Parlamentet godkender uden at rette op på mekanismen, der gør den nationale skatteyder til den resterende finansieringskilde for enhver afvigelse.
Efterslæbet i betalinger fra 2025 inden for samhørighed kombineret med den accelererede gennemførelse sætter budgettet for 2026 under pres. Kommissionen foreslår derfor at øge betalingerne med 8 milliarder euro. Parlamentet godkender og glæder sig over fremskridtene i gennemførelsen. Men hvem betaler? Medlemsstaterne via BNI-ressourcen med 4,3649 milliarder euro mere end i det ændrede budget nr. 1/2026. Regionerne og landbrugerne får pengene hurtigere, hvilket er godt nyt for deres likviditet. Det dårlige nye er, at denne indhentning ikke retter op på årsagen: et stift årligt budget, dårligt kalibrerede flerårige programmer og en Kommission, der styrer likviditeten fra dag til dag.
Mekanismen er enkel: når betalingerne bliver forsinkede, hober bevillingerne sig op; når de accelererer, er der brug for friske penge. Medlemsstaterne kaldes til undsætning uden manøvrerum hverken på tidsplanen eller på beløbene. En tilgang baseret på subsidiaritet ville have bestået i at lade de nationale og regionale forvaltningsmyndigheder bære ansvaret for betalingstidsplanerne med forudsigelige rammebeløb og klare overførselsregler i stedet for at centralisere likviditeten i Bruxelles og sende regningen tilbage til hovedstæderne.
Støttelånet til Ukraine kræver ny finansiel og juridisk ekspertise. Kommissionen anmoder om 53 stillinger, heraf 41 ud over de faste stillinger, til en omkostning på 3,2 millioner euro over seks måneder i 2026. Parlamentet tager det til efterretning og understreger, at princippet om frivillig opretholdelse af bemandingen har vist sig kontraproduktivt. Det har ret i at sige det: en institution, der får en ny opgave, skal kunne ansætte, ellers omdirigerer den ansatte fra andre opgaver. Men man må også spørge, hvorfor en sådan struktur er nødvendig. Et lån garanteret af medlemsstaterne kunne forvaltes af en offentlig bank eller af Den Europæiske Investeringsbank med lavere administrative omkostninger og et klart ansvar. Kommissionen foretrækker at internalisere, hvilket udvider dens område og budget.
Finansieringen af disse omkostninger sker ved at mobilisere fleksibilitetsinstrumentet (1 million euro) og ordningen med enkelt margin (3,2 millioner euro). Med andre ord tæres de eksisterende marginer, som allerede er meget små. Parlamentet er med rette bekymret, men det foreslår ikke at skære ned. Det kræver nye egne indtægter på op til 60 milliarder euro om året. Det er en politisk holdning, ikke en operationel regel. Et liberalt alternativ ville have været at betinge disse udgifter af tilsvarende besparelser på andre poster eller finansiere dem gennem intern omfordeling i stedet for nye europæiske skatter.
Regionerne og landbrugerne får pengene hurtigere, men medlemsstaterne betaler mere uden nogensinde at kunne anfægte mekanismen.