Europa-Parlamentet vedtog en resolution, der kraftigt fordømmer bortførelsen, den tvungne konvertering til islam og barneægteskabet af Maria Shahbaz, en ung kristen pige fra Lahore, der blev bortført som 13-årig, samt Pakistans føderale forfatningsdomstols afgørelse, der i marts 2026 opretholdt hendes konvertering og ægteskab. Teksten opfordrer Pakistan til at efterforske, beskytte bortførte piger, ophæve landets blasfemilove og vedtage en national ramme mod børneægteskab. Den opfordrer også Den Europæiske Union og medlemsstaterne til systematisk at tage disse spørgsmål op med Pakistan, herunder i overvågningen af GSP+-handelspræferencesystemet, og minder om, at denne status bør fratages, hvis Pakistan ikke overholder sine forpligtelser på menneskerettighedsområdet. Parlamentet opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at handle, men denne resolution er ikke en lov.
Maria Shahbaz, en ung kristen pige fra Lahore, blev bortført som 13-årig, tvunget til at konvertere til islam og gift med sin bortfører. Hendes familie hævder, at hendes erklæringer blev afgivet under tvang, og at ægteskabsdokumenterne blev forfalsket. I marts 2026 opretholdt Pakistans føderale forfatningsdomstol konverteringen og ægteskabet og beordrede pigen til at blive hos sin bortfører. Ifølge FN-tal for 2025 var omkring 75 % af de kvinder og piger, der blev tvunget til konvertering gennem ægteskab i Pakistan, hinduer, og 25 % var kristne. Europa-Parlamentet har gentagne gange advaret om situationen for religiøse mindretal i Pakistan, herunder inden for rammerne af GSP+-handelspræferenceordningen.
Fordømmelse af sagen Maria ShahbazParlamentet fordømmer kraftigt bortførelsen, den tvungne konvertering til islam, barneægteskabet af Maria Shahbaz og afgørelsen fra marts 2026, der opretholdt hendes ægteskab, samt lignende mishandling af mindreårige piger fra religiøse mindretal i Pakistan.
Efterforskning og retsforfølgning i PakistanParlamentet opfordrer den pakistanske regering til at gennemføre transparente og uafhængige undersøgelser af alle sager, der involverer mindreårige eller påstande om tvang, til effektivt at retsforfølge gerningsmændene og til at sikre, at bortførte piger vender sikkert tilbage.
Øjeblikkelig beskyttelse af Maria ShahbazDe pakistanske myndigheder opfordres til øjeblikkeligt at beskytte Maria Shahbaz, sikre hende adgang til juridisk repræsentation, uafhængig psykologisk støtte og til sin familie samt til at tage hendes sag op til fornyet grundig, transparent og upartisk behandling under overholdelse af retten til en retfærdig rettergang og barnets tarv.
Ophævelse af blasfemiloveneParlamentet fordømmer den systematiske forfølgelse af kristne i Pakistan og kræver, at landet ophæver sine blasfemilove og stopper forfølgelsen af kristne og andre religiøse mindretal.
National ramme mod børneægteskabParlamentet hilser de lovgivningsmæssige tiltag i visse provinser, der hæver minimumsalderen for ægteskab til 18 år, men konstaterer, at håndhævelsen mangler. Det opfordrer Pakistan til at vedtage og fuldt ud gennemføre en national ramme for at stoppe børneægteskab og håndhæve provinslovgivningen og opfordrer de øvrige provinser til at gøre det samme.
Klagemekanisme og støtte til ofreParlamentet opfordrer til oprettelse af en national mekanisme til behandling af klager fra familier til bortførte eller tvunget konverterede piger med omfattende støtte til ofrene: sikker indkvartering, retshjælp, psykologisk støtte og reintegrationsprogrammer. Det opfordrer også til at tackle de underliggende årsager: ulighed mellem kvinder og mænd, fattigdom, social udstødelse og diskrimination på grund af kaste, køn og religion.
GSP+ knyttet til menneskerettighederParlamentet opfordrer Den Europæiske Union og medlemsstaterne til systematisk at tage tvungne ægteskaber og konverteringer og beskyttelsen af mindretal op i de bilaterale dialoger med Pakistan, herunder i overvågningen af GSP+. Det minder om, at hvis Pakistan i praksis ikke overholder sine forpligtelser på menneskerettighedsområdet, herunder kvinders og børns rettigheder, bør landets GSP+-status fratages.
Resolutionen blev vedtaget med 480 stemmer for, 77 imod og 32 hverken for eller imod ved en afstemning ved navneopråb.
Denne resolution skaber ikke juridisk forpligtelse for EU-borgere, men den udtrykker Europa-Parlamentets officielle holdning. Den opfordrer Den Europæiske Union og medlemsstaterne til at lægge pres på Pakistan for at beskytte piger fra religiøse mindretal, bekæmpe tvangsægteskaber og tvungne konverteringer og gøre den præferentielle handelsstatus GSP+ betinget af overholdelse af menneskerettighederne. Konkret betyder det, at handels- og politiske drøftelser mellem EU og Pakistan fremover systematisk skal omfatte situationen for religiøse mindretal og piger, og at Parlamentet nøje vil følge, om Pakistan overholder sine forpligtelser.
En 13-årig kristen pige fra Lahore blev bortført, tvangskonverteret og gift mod sin vilje, og en forfatningsdomstol beordrede i marts 2026 barnet til at blive hos sin bortfører. Europa-Parlamentet nøjes ikke med at beklage: det fordømmer, kræver undersøgelser, kræver blasfemilovene ophævet og knytter Pakistans GSP+ handelsstatus til reel respekt for menneskerettighederne. En resolution er ikke en lov, men den fastlægger en holdning, som Kommissionen og medlemsstaterne vil skulle bære.
Europa-Parlamentet taler ikke om en isoleret hændelse. Det beskriver et mønster: hinduiske og kristne piger bortføres, tvangskonverteres og giftes bort med domstolenes billigelse. De FN-tal for 2025, der citeres i teksten, er entydige: 75 % af de kvinder og piger, der blev tvangskonverteret gennem ægteskab, var hinduiske, 25 % kristne. Fattigdom og marginalisering øger deres sårbarhed. Ved at fordømme afgørelsen fra den føderale forfatningsdomstol navngiver Parlamentet det pakistanske retsvæsens ansvar, ikke kun bortførernes.
Resolutionen kræver transparente og uafhængige undersøgelser, effektiv retsforfølgning og sikker tilbagevenden for bortførte piger. Den kræver også, at Maria Shahbaz straks beskyttes, at hun får adgang til juridisk repræsentation, uafhængig psykologisk støtte og til sin familie, og at hendes sag gennemgås upartisk under hensyntagen til barnets bedste. Det er ikke fromme ønsker: det er minimale forpligtelser i retsstaten, som Pakistan åbenlyst overtræder.
Parlamentet går videre ved at kræve blasfemilovene ophævet, da de bruges til at intimidere religiøse mindretal, og ved at insistere på uddannelse af dommere. Det handler ikke om at fortælle Pakistan, hvordan landet skal skrive sin lovgivning, men om at konstatere, at der ikke vil findes nogen reel beskyttelse, så længe domstolene validerer børneægteskaber under socialt pres.
Det generelle præferencesystem plus (GSP+) giver Pakistan privilegeret adgang til det europæiske marked til gengæld for overholdelse af internationale konventioner, især om kvinders og børns rettigheder. Parlamentet minder om, at denne status bør fratages, hvis forpligtelserne ikke overholdes i praksis. Det er en stærk løftestang: for pakistanske eksportører betyder tab af GSP+ højere toldsatser og tabte markedsandele. Handelsbetingelser er ikke kollektiv straf, det er en påmindelse om, at handelsfordele betales med konkrete garantier.
Men teksten er stadig en resolution: den udløser ingen automatisk procedure. Kommissionen og medlemsstaterne opfordres til systematisk at rejse disse spørgsmål i de bilaterale dialoger og i GSP+ overvågningen. Den egentlige prøve bliver deres politiske vilje: så længe handelen fortsætter uden reel kontrol, vil erklæringerne forblive tomme ord. En tilgang baseret på subsidiaritet og markedet ville bestå i reelt at gøre præferencerne betinget af verificerbare resultater, ikke af løfter.
Endelig opfordrer Parlamentet til en national ramme mod børneægteskab og en klagemekanisme for familierne. Disse tiltag hører under pakistansk suverænitet, men Unionen kan støtte dem gennem målrettede programmer og uafhængig overvågning. Det liberale alternativ er ikke passivitet: det er pres gennem handel og gennemsigtighed, ikke gennem bureaukrati.
En resolution befrier ikke Maria Shahbaz, men den gør straffriheden dyrere for dem, der beskytter den.
En 13-årig kristen pige fra Lahore blev bortført, tvangskonverteret og gift mod sin vilje, og en forfatningsdomstol beordrede i marts 2026 barnet til at blive hos sin bortfører. Europa-Parlamentet nøjes ikke med at beklage: det fordømmer, kræver undersøgelser, kræver blasfemilovene ophævet og knytter Pakistans GSP+ handelsstatus til reel respekt for menneskerettighederne. En resolution er ikke en lov, men den fastlægger en holdning, som Kommissionen og medlemsstaterne vil skulle bære.
Europa-Parlamentet taler ikke om en isoleret hændelse. Det beskriver et mønster: hinduiske og kristne piger bortføres, tvangskonverteres og giftes bort med domstolenes billigelse. De FN-tal for 2025, der citeres i teksten, er entydige: 75 % af de kvinder og piger, der blev tvangskonverteret gennem ægteskab, var hinduiske, 25 % kristne. Fattigdom og marginalisering øger deres sårbarhed. Ved at fordømme afgørelsen fra den føderale forfatningsdomstol navngiver Parlamentet det pakistanske retsvæsens ansvar, ikke kun bortførernes.
Resolutionen kræver transparente og uafhængige undersøgelser, effektiv retsforfølgning og sikker tilbagevenden for bortførte piger. Den kræver også, at Maria Shahbaz straks beskyttes, at hun får adgang til juridisk repræsentation, uafhængig psykologisk støtte og til sin familie, og at hendes sag gennemgås upartisk under hensyntagen til barnets bedste. Det er ikke fromme ønsker: det er minimale forpligtelser i retsstaten, som Pakistan åbenlyst overtræder.
Parlamentet går videre ved at kræve blasfemilovene ophævet, da de bruges til at intimidere religiøse mindretal, og ved at insistere på uddannelse af dommere. Det handler ikke om at fortælle Pakistan, hvordan landet skal skrive sin lovgivning, men om at konstatere, at der ikke vil findes nogen reel beskyttelse, så længe domstolene validerer børneægteskaber under socialt pres.
Det generelle præferencesystem plus (GSP+) giver Pakistan privilegeret adgang til det europæiske marked til gengæld for overholdelse af internationale konventioner, især om kvinders og børns rettigheder. Parlamentet minder om, at denne status bør fratages, hvis forpligtelserne ikke overholdes i praksis. Det er en stærk løftestang: for pakistanske eksportører betyder tab af GSP+ højere toldsatser og tabte markedsandele. Handelsbetingelser er ikke kollektiv straf, det er en påmindelse om, at handelsfordele betales med konkrete garantier.
Men teksten er stadig en resolution: den udløser ingen automatisk procedure. Kommissionen og medlemsstaterne opfordres til systematisk at rejse disse spørgsmål i de bilaterale dialoger og i GSP+ overvågningen. Den egentlige prøve bliver deres politiske vilje: så længe handelen fortsætter uden reel kontrol, vil erklæringerne forblive tomme ord. En tilgang baseret på subsidiaritet og markedet ville bestå i reelt at gøre præferencerne betinget af verificerbare resultater, ikke af løfter.
Endelig opfordrer Parlamentet til en national ramme mod børneægteskab og en klagemekanisme for familierne. Disse tiltag hører under pakistansk suverænitet, men Unionen kan støtte dem gennem målrettede programmer og uafhængig overvågning. Det liberale alternativ er ikke passivitet: det er pres gennem handel og gennemsigtighed, ikke gennem bureaukrati.
En resolution befrier ikke Maria Shahbaz, men den gør straffriheden dyrere for dem, der beskytter den.
