Europa-Parlamentet har vedtaget en beslutning, der fordømmer Ruslands krig mod Ukraine og opfordrer Unionen og dens medlemsstater til at øge deres militære støtte til Kiev, herunder luftforsvarssystemer og langtrækkende missiler. Teksten kræver også solide og juridisk bindende sikkerhedsgarantier for Ukraine samt øjeblikkelig og betingelsesløs tilbagetrækning af alle russiske styrker fra ukrainsk territorium. Parlamentet opfordrer Kommissionen til at handle; det er ikke en lov.
Hvert år offentliggør Kommissionen en rapport om Ukraine, som danner grundlag for en debat i Parlamentet. Denne rapport er et opfølgningsdokument: den foreslår ingen bindende lovgivningsmæssige foranstaltninger. Parlamentet vedtog derfor sin egen politiske holdning til situationen i Ukraine og til det svar, Den Europæiske Union bør give.
Russisk tilbagetrækning krævesParlamentet kræver, at Rusland øjeblikkeligt og betingelsesløst indstiller alle sine militære aktiviteter i Ukraine og trækker alle sine styrker og alt sit militære materiel tilbage fra hele det ukrainske territorium, herunder dets territorialfarvande.
Flere våben til KievDet opfordrer Unionen og medlemsstaterne til at øge deres militære bistand til Ukraine, herunder luftforsvarssystemer (Patriot, SAMP/T, NASAMS, IRIS-T, HAWK) og dybtgående angrebskapaciteter. Det opfordrer især Tyskland til at levere langtrækkende Taurus-missiler.
Bindende sikkerhedsgarantierParlamentet kræver solide og juridisk bindende sikkerhedsgarantier for Ukraine, svarende til dem i artikel 5 i Washington-traktaten og artikel 42, stk. 7, i traktaten om Den Europæiske Union, så snart krigstilstanden officielt er ophørt.
LuftbeskyttelseszoneDet opfordrer en koalition af villige medlemsstater til at undersøge oprettelsen af en integreret luftbeskyttelseszone med defensivt formål, ledet af Europa, som kan udsende kampflypatruljer over ikke-omstridte områder i Ukraine.
Pres på RuslandParlamentet fordømmer den delvise lempelse af amerikanske sanktioner mod Rusland og kritiserer USA's holdning om at gøre deres sikkerhedsgarantier betinget af Ukraines tilbagetrækning fra Donbass. Det opfordrer til en retfærdig og varig fred med russiske erstatninger og ansvar for krigsforbrydelser.
Beslutningen blev vedtaget med 460 stemmer for, 136 imod og 59 hverken for eller imod ved en elektronisk afstemning ved navneopråb.
Denne afstemning pålægger hverken medlemsstaterne eller EU-institutionerne nogen juridisk forpligtelse. Den udtrykker Europa-Parlamentets politiske holdning til krigen i Ukraine og til, hvad Unionens svar bør være. Konkret opfordrer den til at sende flere våben til Ukraine, herunder luftforsvarssystemer og langtrækkende missiler, og til at forberede sikkerhedsgarantier for tiden efter krigen. Den kræver også, at Ukraine inddrages i enhver beslutning, der vedrører landet, og at Europa deltager i fredsforhandlingerne. Parlamentet opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at handle; det er ikke en lov.
Europa-Parlamentet vedtog den 8. juli 2026 med 460 stemmer mod 136 og 59 hverken for eller imod en resolution, der kræver øjeblikkelig og betingelsesløs tilbagetrækning af russiske styrker fra Ukraine og opfordrer Unionen og dens medlemsstater til massivt at øge deres militære bistand til Kiev, herunder luftforsvarssystemer og langtrækkende missiler. Det er ikke en lov: det er en politisk holdning. Men den siger en enkel ting: Europa skal holde op med at betragte ukrainsk mod som en selvfølge og begynde at finansiere det som en investering i sin egen sikkerhed.
Parlamentet konstaterer en reduktion på 99 procent af den amerikanske militære bistand i 2025. Det er ikke en abstraktion: det er signalet til Moskva om, at tiden arbejder for Rusland. Som svar kræver resolutionen, at leveringen af våben og ammunition accelereres og øges, og understreger, at Unionen og dens medlemsstater allerede er den største leverandør af finansiel og militær støtte til Ukraine. Mekanismen er enkel: hvis bistanden falder, falder Ukraines evne til at forsvare sig, og Rusland har ingen grund til at forhandle. Hvis bistanden øges forudsigeligt, ændres styrkeforholdet, og diplomati bliver muligt.
Teksten opfordrer især Tyskland til at levere langtrækkende Taurus-missiler og de øvrige medlemsstater til at udstyre Ukraine med yderligere luftforsvarssystemer. For en europæisk borger betyder det, at beskyttelsen af ens eget luftrum begynder i Ukraine. Hvert missil, der nedskydes over Kiev, er et missil, der ikke truer Warszawa eller Berlin. Omkostningen ved at vente måles derimod i ukrainske liv og øgede risici for Europa.
Resolutionen kræver solide og juridisk bindende sikkerhedsgarantier for Ukraine, svarende til dem i artikel 5 i Washington-traktaten og artikel 42, stk. 7, i traktaten om Den Europæiske Union, så snart krigstilstanden officielt er afsluttet. Den opfordrer også en koalition af villige medlemsstater til at undersøge en integreret luftbeskyttelseszone med defensivt formål, ledet af Europa, med kampflypatruljer over ikke-omstridte områder i Ukraine. Det er ikke bindende forpligtelser, men politiske retningslinjer. Deres gennemførelse vil afhænge af medlemsstaternes vilje, og det er netop problemet: sikkerhedsgarantier har kun værdi, hvis de er troværdige, og de er kun troværdige, hvis de europæiske militære kapaciteter følger med.
Parlamentet opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at overveje at udpege en højtstående europæisk forhandler med et klart mandat. Det minder om, at ingen beslutter om Ukraine uden Ukraine, og om Europa uden Europa. Formuleringen er rigtig, men den kræver, at Europa taler med én stemme. Men nationale splittelser om våbenleverancer eller sikkerhedsgarantier svækker den europæiske position. En tilgang baseret på subsidiaritet og markedet ville her være mere effektiv: lad de medlemsstater, der ønsker det, gå frem sammen uden at vente på enstemmighed, og lad den europæiske forsvarsindustri producere hurtigere ved at reducere regulatoriske hindringer. BITDE, som nævnes i teksten, er et skridt i den retning, men den er stadig for langsom og for bureaukratisk til at imødekomme det presserende behov.
Parlamentet fordømmer den delvise lempelse af amerikanske sanktioner mod Rusland og USA's holdning med at gøre deres sikkerhedsgarantier betinget af Ukraines tilbagetrækning fra Donbass. Det opfordrer til at udvide listerne over individuelle sanktioner og til at holde sociale medieplatforme ansvarlige for spredning af skadeligt indhold gennem en streng håndhævelse af forordningen om digitale tjenester. Det sidste punkt fortjener opmærksomhed: at overlade til private platforme at filtrere russisk statspropaganda kan slå tilbage mod ytringsfriheden. Kampen mod desinformation skal blive inden for lovens rammer, ikke inden for privat censur. Det egentlige middel er gennemsigtighed i finansieringen og strafferetlig forfølgning af propagandanetværk, ikke at uddelegere censur til virksomheder.
Europa kan ikke bede Ukraine om at kæmpe for sig og nægte det midlerne til at gøre det.
Europa-Parlamentet vedtog den 8. juli 2026 med 460 stemmer mod 136 og 59 hverken for eller imod en resolution, der kræver øjeblikkelig og betingelsesløs tilbagetrækning af russiske styrker fra Ukraine og opfordrer Unionen og dens medlemsstater til massivt at øge deres militære bistand til Kiev, herunder luftforsvarssystemer og langtrækkende missiler. Det er ikke en lov: det er en politisk holdning. Men den siger en enkel ting: Europa skal holde op med at betragte ukrainsk mod som en selvfølge og begynde at finansiere det som en investering i sin egen sikkerhed.
Parlamentet konstaterer en reduktion på 99 procent af den amerikanske militære bistand i 2025. Det er ikke en abstraktion: det er signalet til Moskva om, at tiden arbejder for Rusland. Som svar kræver resolutionen, at leveringen af våben og ammunition accelereres og øges, og understreger, at Unionen og dens medlemsstater allerede er den største leverandør af finansiel og militær støtte til Ukraine. Mekanismen er enkel: hvis bistanden falder, falder Ukraines evne til at forsvare sig, og Rusland har ingen grund til at forhandle. Hvis bistanden øges forudsigeligt, ændres styrkeforholdet, og diplomati bliver muligt.
Teksten opfordrer især Tyskland til at levere langtrækkende Taurus-missiler og de øvrige medlemsstater til at udstyre Ukraine med yderligere luftforsvarssystemer. For en europæisk borger betyder det, at beskyttelsen af ens eget luftrum begynder i Ukraine. Hvert missil, der nedskydes over Kiev, er et missil, der ikke truer Warszawa eller Berlin. Omkostningen ved at vente måles derimod i ukrainske liv og øgede risici for Europa.
Resolutionen kræver solide og juridisk bindende sikkerhedsgarantier for Ukraine, svarende til dem i artikel 5 i Washington-traktaten og artikel 42, stk. 7, i traktaten om Den Europæiske Union, så snart krigstilstanden officielt er afsluttet. Den opfordrer også en koalition af villige medlemsstater til at undersøge en integreret luftbeskyttelseszone med defensivt formål, ledet af Europa, med kampflypatruljer over ikke-omstridte områder i Ukraine. Det er ikke bindende forpligtelser, men politiske retningslinjer. Deres gennemførelse vil afhænge af medlemsstaternes vilje, og det er netop problemet: sikkerhedsgarantier har kun værdi, hvis de er troværdige, og de er kun troværdige, hvis de europæiske militære kapaciteter følger med.
Parlamentet opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at overveje at udpege en højtstående europæisk forhandler med et klart mandat. Det minder om, at ingen beslutter om Ukraine uden Ukraine, og om Europa uden Europa. Formuleringen er rigtig, men den kræver, at Europa taler med én stemme. Men nationale splittelser om våbenleverancer eller sikkerhedsgarantier svækker den europæiske position. En tilgang baseret på subsidiaritet og markedet ville her være mere effektiv: lad de medlemsstater, der ønsker det, gå frem sammen uden at vente på enstemmighed, og lad den europæiske forsvarsindustri producere hurtigere ved at reducere regulatoriske hindringer. BITDE, som nævnes i teksten, er et skridt i den retning, men den er stadig for langsom og for bureaukratisk til at imødekomme det presserende behov.
Parlamentet fordømmer den delvise lempelse af amerikanske sanktioner mod Rusland og USA's holdning med at gøre deres sikkerhedsgarantier betinget af Ukraines tilbagetrækning fra Donbass. Det opfordrer til at udvide listerne over individuelle sanktioner og til at holde sociale medieplatforme ansvarlige for spredning af skadeligt indhold gennem en streng håndhævelse af forordningen om digitale tjenester. Det sidste punkt fortjener opmærksomhed: at overlade til private platforme at filtrere russisk statspropaganda kan slå tilbage mod ytringsfriheden. Kampen mod desinformation skal blive inden for lovens rammer, ikke inden for privat censur. Det egentlige middel er gennemsigtighed i finansieringen og strafferetlig forfølgning af propagandanetværk, ikke at uddelegere censur til virksomheder.
Europa kan ikke bede Ukraine om at kæmpe for sig og nægte det midlerne til at gøre det.
