Europa-Parlamentet har givet Østrig tilladelse til at ændre sin bilaterale aftale om vejtransport med Schweiz af 22. oktober 1958 for at tillade cabotage, det vil sige transport af passagerer mellem to punkter på samme side af grænsen, i de østrigsk-schweiziske grænseregioner. Denne tilladelse gælder for internationale tjenester med turistbusser og busser mellem de to lande og er fortsat underlagt to betingelser: ingen forskelsbehandling mellem transportører etableret i Unionen og ingen konkurrenceforvridning. Teksten er Parlamentets endelige holdning, som allerede er accepteret af Unionens regeringer; den bliver lov efter deres formelle godkendelse.
Aftalen mellem Unionen og Schweiz om transport af varer og passagerer tillader ikke cabotage mellem to punkter i samme land. Dog kan cabotagerettigheder, der allerede er fastsat i bilaterale aftaler før 21. juni 1999, opretholdes, forudsat at reglerne om ikke-forskelsbehandling og konkurrence overholdes. Den østrigsk-schweiziske aftale fra 1958 indeholdt ikke denne ret. Da disse internationale forpligtelser henhører under Unionens enekompetence, kan Østrig kun ændre sin aftale med Unionens samtykke. Kommissionen havde foreslået denne tilladelse; Parlamentet godkendte den.
Tilladelse til at ændre aftalen fra 1958Østrig får tilladelse til at ændre den bilaterale aftale om vejtransport, der har bundet landet til Schweiz siden 22. oktober 1958, for at indføre cabotage ved internationale tjenester til passagertransport med turistbusser og busser mellem de to lande.
Fem berørte grænsedistrikterDen tilladte cabotage dækker kun de administrative distrikter Bludenz, Bregenz, Dornbirn og Feldkirch i regionen Vorarlberg samt distriktet Landeck i regionen Tyrol.
To kumulative betingelserTilladelsen er kun gyldig, hvis der ikke er nogen forskelsbehandling mellem transportører etableret i Unionen, og der ikke er nogen konkurrenceforvridning.
Forpligtelse til at informere KommissionenØstrig skal informere Europa-Kommissionen om ændringen af aftalen og sende den ændrede aftales tekst til Kommissionen. Kommissionen skal derefter informere Europa-Parlamentet og Rådet herom.
Beslutningens adressatRepublikken Østrig er den eneste adressat for denne beslutning.
Parlamentet vedtog teksten med 654 stemmer for, 4 imod og 1 hverken for eller imod ved en elektronisk afstemning ved navneopråb.
Konkret vil transportvirksomheder etableret i Østrig i de fem nævnte grænsedistrikter kunne optage passagerer til indenlandske rejser i Schweiz og omvendt ved internationale tjenester med turistbus eller bus. Rejsende i disse grænseområder vil dermed kunne få flere direkte forbindelser mellem de to lande. Transportører etableret i Unionen må ikke forskelsbehandles i forhold til schweiziske transportører, og konkurrencen må ikke fordrejes. Denne foranstaltning skaber ikke en generel ret til cabotage i hele Unionen: den er begrænset til de nævnte østrigske distrikter og til forbindelsen med Schweiz.
Europa-Parlamentet har givet Østrig tilladelse til at ændre sin bilaterale vejtransportaftale med Schweiz af 22. oktober 1958 for at tillade cabotage i fem grænsedistrikter. Teksten blev vedtaget med 654 stemmer for, 4 imod og 1 hverken for eller imod. Denne beslutning er Parlamentets endelige holdning, som allerede er accepteret af Unionens regeringer; den bliver lov efter deres formelle godkendelse. Det er ikke en generel liberalisering af cabotage, men en målrettet, betinget og tilbagekaldelig åbning.
Cabotage, det vil sige transport af passagerer mellem to punkter på samme side af grænsen, var indtil nu forbudt ved den østrig-schweiziske aftale fra 1958. Den Europæiske Union giver Østrig tilladelse til at tillade det, men kun i fem grænsedistrikter og udelukkende ved internationale tjenester med turistbusser og busser mellem de to lande. Denne geografiske og materielle begrænsning er en god ting: den undgår at åbne en generel ret til cabotage i hele Unionen, hvilket ville have udsat europæiske transportører for ureguleret konkurrence.
De to betingelser, ikke-forskelsbehandling mellem transportører etableret i Unionen og fravær af konkurrenceforvridning, er modstykket til denne åbning. De beskytter europæiske transportører mod en konkurrencefordel, der ville blive givet til schweiziske operatører. Men de forbliver uklare begreber, hvis fortolkning og kontrol vil påhvile Kommissionen og i sidste instans Domstolen. For virksomhederne betyder det en begrænset retssikkerhed: de skal dokumentere deres overensstemmelse, hvilket repræsenterer en vis administrativ omkostning.
Tilladelsen er strengt reguleret: den gælder kun for de navngivne distrikter og for forbindelsen med Schweiz. Der er ikke planlagt nogen revisions- eller evalueringsklausul. Hvis markedet udvikler sig, vil der være behov for en ny politisk beslutning. Denne status quo beskytter de etablerede transportører, men fastlåser mulighederne for udvidelse. Rejsende i grænseområderne kunne nyde godt af yderligere direkte forbindelser, men kun i disse fem distrikter. Andre steder ændrer intet sig.
Informationsproceduren pålægger Østrig at underrette Kommissionen og sende den teksten til den ændrede aftale. Kommissionen underretter derefter Parlamentet og Rådet. Denne mekanisme er let og proportional. Den skaber ikke et nyt tungt bureaukrati, men den opretholder en politisk kontrol over en ekstern enekompetence for Unionen. Man kan beklage, at der ikke er nogen årlig rapport om de konkrete virkninger af denne åbning, men det er ikke uundværligt.
En målrettet, betinget og tilbagekaldelig tilladelse: det er sådan, Europa skal åbne sine markeder, ikke gennem ensartede regler.
Europa-Parlamentet har givet Østrig tilladelse til at ændre sin bilaterale vejtransportaftale med Schweiz af 22. oktober 1958 for at tillade cabotage i fem grænsedistrikter. Teksten blev vedtaget med 654 stemmer for, 4 imod og 1 hverken for eller imod. Denne beslutning er Parlamentets endelige holdning, som allerede er accepteret af Unionens regeringer; den bliver lov efter deres formelle godkendelse. Det er ikke en generel liberalisering af cabotage, men en målrettet, betinget og tilbagekaldelig åbning.
Cabotage, det vil sige transport af passagerer mellem to punkter på samme side af grænsen, var indtil nu forbudt ved den østrig-schweiziske aftale fra 1958. Den Europæiske Union giver Østrig tilladelse til at tillade det, men kun i fem grænsedistrikter og udelukkende ved internationale tjenester med turistbusser og busser mellem de to lande. Denne geografiske og materielle begrænsning er en god ting: den undgår at åbne en generel ret til cabotage i hele Unionen, hvilket ville have udsat europæiske transportører for ureguleret konkurrence.
De to betingelser, ikke-forskelsbehandling mellem transportører etableret i Unionen og fravær af konkurrenceforvridning, er modstykket til denne åbning. De beskytter europæiske transportører mod en konkurrencefordel, der ville blive givet til schweiziske operatører. Men de forbliver uklare begreber, hvis fortolkning og kontrol vil påhvile Kommissionen og i sidste instans Domstolen. For virksomhederne betyder det en begrænset retssikkerhed: de skal dokumentere deres overensstemmelse, hvilket repræsenterer en vis administrativ omkostning.
Tilladelsen er strengt reguleret: den gælder kun for de navngivne distrikter og for forbindelsen med Schweiz. Der er ikke planlagt nogen revisions- eller evalueringsklausul. Hvis markedet udvikler sig, vil der være behov for en ny politisk beslutning. Denne status quo beskytter de etablerede transportører, men fastlåser mulighederne for udvidelse. Rejsende i grænseområderne kunne nyde godt af yderligere direkte forbindelser, men kun i disse fem distrikter. Andre steder ændrer intet sig.
Informationsproceduren pålægger Østrig at underrette Kommissionen og sende den teksten til den ændrede aftale. Kommissionen underretter derefter Parlamentet og Rådet. Denne mekanisme er let og proportional. Den skaber ikke et nyt tungt bureaukrati, men den opretholder en politisk kontrol over en ekstern enekompetence for Unionen. Man kan beklage, at der ikke er nogen årlig rapport om de konkrete virkninger af denne åbning, men det er ikke uundværligt.
En målrettet, betinget og tilbagekaldelig tilladelse: det er sådan, Europa skal åbne sine markeder, ikke gennem ensartede regler.