Europa-Parlamentet har givet sin godkendelse til indgåelsen af aftalen mellem Den Europæiske Union og Pakistan, som ændrer indrømmelserne for alle toldkontingenter på EU's liste CLXXV. Denne liste fastlægger de importmængder til nedsat told, som EU indrømmer sine handelspartnere. Aftalen tilpasser disse kontingenter efter Det Forenede Kongeriges udtræden af Unionen. Teksten skal stadig formelt vedtages af Rådet, før den træder i kraft.
EU's liste CLXXV er listen over toldindrømmelser, der er indgivet til Verdenshandelsorganisationen. Den fastsætter for mange produkter toldkontingenter, det vil sige mængder, der kan importeres til nedsat eller nul told. Det Forenede Kongeriges udtræden af EU ændrede fordelingen af disse kontingenter mellem EU og Det Forenede Kongerige. Unionen måtte derfor genforhandle med sine handelspartnere, herunder Pakistan, hvordan disse kontingenter fordeles. Aftalen har form af en brevveksling mellem Unionen og Pakistan. Rådet har anmodet Europa-Parlamentet om godkendelse for at kunne indgå denne aftale på Unionens vegne.
Godkendelse af aftalenParlamentet giver sin godkendelse til indgåelsen af EU-Pakistan-aftalen, som ændrer indrømmelserne for alle toldkontingenter på EU's liste CLXXV.
Tilpasning efter brexitAftalen tilpasser fordelingen af EU's toldkontingenter for at tage højde for Det Forenede Kongeriges udtræden af Den Europæiske Union.
Videregivelse af holdningenParlamentets formand har til opgave at videregive Parlamentets holdning til Rådet, Kommissionen samt til regeringerne og parlamenterne i medlemsstaterne og Pakistan.
Parlamentet vedtog teksten med 276 stemmer for, 13 stemmer imod og 9 hverken for eller imod ved en elektronisk afstemning ved navneopråb.
Denne aftale ændrer ikke de toldsatser, du betaler som forbruger. Den justerer, hvordan EU's toldkontingenter fordeles mellem Unionen og Det Forenede Kongerige efter brexit. Virksomheder, der importerer pakistanske produkter inden for disse kontingenter, vil fortsat nyde godt af de samme vilkår for adgang til det europæiske marked. Handelen mellem EU og Pakistan er fortsat omfattet af de samme regler som før, med en opdateret fordeling, der tager højde for Det Forenede Kongeriges udtræden.
Parlamentet har godkendt EU-Pakistan-aftalen, som på ny fordeler toldkontingenterne i liste CLXXV efter briternes udtræden. En godkendelsesafstemning, ikke en genforhandling: mængderne og toldsatserne forbliver identiske, kun den del, der tilfalder EU, justeres. For importørerne ændrer intet sig; for skatteyderne står spørgsmålet om omkostningerne ved Bruxelles-maskineriet stadig åbent.
Brexit kløvede liste CLXXV, det katalog, der er indgivet til Verdenshandelsorganisationen, og som fastsætter, hvor store mængder af produkter der kan komme ind i EU med nedsat eller nul told. Uden en aftale med handelspartnerne ville kontingenterne være forblevet juridisk uklare, og importørerne ville have lidt under usikkerheden. Aftalen med Pakistan præciserer fordelingen: den britiske del trækkes ud, den europæiske del opretholdes. Virksomheder, der importerer pakistansk tekstil eller ris inden for rammerne af disse kontingenter, ser hverken deres mængder eller deres toldsatser ændre sig.
Afstemningen er massiv (276 for, 13 imod, 9 hverken for eller imod), hvilket mindre afspejler begejstring end en teknisk selvfølgelighed. De grupper, der stemte imod eller undlod at stemme, anfægtede ikke aftalens princip, men har måske villet markere afstand til en procedure, hvor Parlamentet kun kan godkende eller forkaste i blok uden at kunne ændre. Det er netop, hvad godkendelsesproceduren i traktatens artikel 218, stk. 6, indebærer: et ja eller et nej, ingen forhandlingsmargin.
Omkostningen ved denne procedure er reel: måneders frem og tilbage for en tekst, som Rådet allerede havde strikket sammen, og et Parlament reduceret til at stadfæste. En tilgang baseret på nærhedsprincippet kunne have overladt forvaltningen af disse kontingenter til lettere bilaterale aftaler eller i det mindste fastsat et udtrykkeligt forhandlingsmandat for at undgå, at de folkevalgte først indkaldes, når der skal siges ja.
Aftalen rører hverken ved de generelle toldsatser, de sanitære standarder eller beskyttelsesklausulerne. Den fordeler blot mængder. For de europæiske producenter, der konkurrerer med de pakistanske importvarer, er presset uændret: samme mængder, samme nedsatte toldsatser. Spørgsmålet om gensidighed behandles ikke: Pakistan fortsætter med at anvende sine egne barrierer, uden at aftalen kræver større åbenhed.
Den egentlige udfordring ligger et andet sted: liste CLXXV er en arv fra den fælles landbrugspolitik, og hver genforhandling efter Brexit er en anledning til at spørge, om disse kontingenter, der ofte stammer fra årtiers protektionisme, stadig giver mening. Parlamentet kunne have brugt denne afstemning til at kræve en vurdering af disse kontingenters indvirkning på de europæiske producenter. Det gjorde det ikke, og det er en forspildt chance for at gøre handelspolitikken mere ansvarlig.
Et teknisk ja, der stadfæster en bureaukratisk deling uden at genforhandle mængderne eller toldsatserne.
Parlamentet har godkendt EU-Pakistan-aftalen, som på ny fordeler toldkontingenterne i liste CLXXV efter briternes udtræden. En godkendelsesafstemning, ikke en genforhandling: mængderne og toldsatserne forbliver identiske, kun den del, der tilfalder EU, justeres. For importørerne ændrer intet sig; for skatteyderne står spørgsmålet om omkostningerne ved Bruxelles-maskineriet stadig åbent.
Brexit kløvede liste CLXXV, det katalog, der er indgivet til Verdenshandelsorganisationen, og som fastsætter, hvor store mængder af produkter der kan komme ind i EU med nedsat eller nul told. Uden en aftale med handelspartnerne ville kontingenterne være forblevet juridisk uklare, og importørerne ville have lidt under usikkerheden. Aftalen med Pakistan præciserer fordelingen: den britiske del trækkes ud, den europæiske del opretholdes. Virksomheder, der importerer pakistansk tekstil eller ris inden for rammerne af disse kontingenter, ser hverken deres mængder eller deres toldsatser ændre sig.
Afstemningen er massiv (276 for, 13 imod, 9 hverken for eller imod), hvilket mindre afspejler begejstring end en teknisk selvfølgelighed. De grupper, der stemte imod eller undlod at stemme, anfægtede ikke aftalens princip, men har måske villet markere afstand til en procedure, hvor Parlamentet kun kan godkende eller forkaste i blok uden at kunne ændre. Det er netop, hvad godkendelsesproceduren i traktatens artikel 218, stk. 6, indebærer: et ja eller et nej, ingen forhandlingsmargin.
Omkostningen ved denne procedure er reel: måneders frem og tilbage for en tekst, som Rådet allerede havde strikket sammen, og et Parlament reduceret til at stadfæste. En tilgang baseret på nærhedsprincippet kunne have overladt forvaltningen af disse kontingenter til lettere bilaterale aftaler eller i det mindste fastsat et udtrykkeligt forhandlingsmandat for at undgå, at de folkevalgte først indkaldes, når der skal siges ja.
Aftalen rører hverken ved de generelle toldsatser, de sanitære standarder eller beskyttelsesklausulerne. Den fordeler blot mængder. For de europæiske producenter, der konkurrerer med de pakistanske importvarer, er presset uændret: samme mængder, samme nedsatte toldsatser. Spørgsmålet om gensidighed behandles ikke: Pakistan fortsætter med at anvende sine egne barrierer, uden at aftalen kræver større åbenhed.
Den egentlige udfordring ligger et andet sted: liste CLXXV er en arv fra den fælles landbrugspolitik, og hver genforhandling efter Brexit er en anledning til at spørge, om disse kontingenter, der ofte stammer fra årtiers protektionisme, stadig giver mening. Parlamentet kunne have brugt denne afstemning til at kræve en vurdering af disse kontingenters indvirkning på de europæiske producenter. Det gjorde det ikke, og det er en forspildt chance for at gøre handelspolitikken mere ansvarlig.
Et teknisk ja, der stadfæster en bureaukratisk deling uden at genforhandle mængderne eller toldsatserne.
