Europa-Parlamentet har godkendt en aftale med EU-regeringerne, som afskaffer tolden på visse varer importeret fra USA. Tolden sættes til 0 % for de toldkoder, der er opført i bilaget. Virksomheder, der har betalt told mellem 1. august 2025 og tekstens ikrafttræden, kan anmode om tilbagebetaling. Foranstaltningen gælder fra 1. august 2025 til 31. juli 2030. Det er den endelige tekst, der er aftalt med EU-regeringerne; de skal stadig give deres formelle godkendelse, før den bliver lov.
I 2024 oversteg samhandelen mellem Den Europæiske Union og USA 1.600 milliarder euro, og de gensidige investeringer nåede op på omkring 5.300 milliarder euro. Den 27. juli 2025 blev der indgået en politisk aftale, efterfulgt af en fælles erklæring den 21. august 2025. For at sikre kontinuiteten i europæiske varers adgang til det amerikanske marked foreslog Kommissionen at afskaffe tolden på en liste af produkter. Parlamentet ændrede dette forslag ved at tilføje en suspensionsmekanisme og en præcis anvendelsesperiode.
Told på 0 %Toldsatserne i den fælles toldtarif for varer, der er klassificeret under de kombinerede nomenklaturkoder, der er opført i bilaget, fastsættes til 0 %.
Mulig suspension fra KommissionenKommissionen kan suspendere hele eller en del af denne fritagelse, hvis USA ikke gennemfører den fælles erklæring, bringer handelsforbindelserne eller adgangen til det amerikanske marked i fare, eller hvis de objektive omstændigheder ændrer sig. Suspensionen varer, så længe disse omstændigheder består.
Tilbagebetaling af betalt toldDe nationale toldmyndigheder tilbagebetaler efter anmodning den told, der er betalt ud over de satser, der er fastsat i forordningen, for varer importeret mellem 1. august 2025 og ikrafttrædelsesdatoen.
Anvendelsesperiode på fem årForordningen anvendes fra 1. august 2025 til 31. juli 2030. Senest den 31. januar 2030 forelægger Kommissionen en evaluering af sine virkninger, navnlig for mængden og værdien af amerikanske eksportvarer til EU, og kan foreslå en forlængelse.
Information til Parlamentet og RådetKommissionen underretter regelmæssigt Europa-Parlamentet og Rådet om relevante udviklinger i anvendelsen af forordningen.
Parlamentet vedtog teksten med 444 stemmer for, 152 stemmer imod og 54 hverken for eller imod (elektronisk afstemning ved navneopråb).
Europæiske importører af de produkter, der er opført i bilaget, skal ikke længere betale told på disse varer. De, der allerede har betalt told mellem 1. august 2025 og tekstens ikrafttræden, kan anmode om tilbagebetaling. Foranstaltningen er midlertidig: den gælder indtil 31. juli 2030, med en evaluering planlagt inden udgangen af januar 2030. Hvis USA ikke overholder aftalen, kan Kommissionen genindføre tolden ved en gennemførelsesafgørelse.
Europa-Parlamentet vedtog med 444 stemmer mod 152 og 54 hverken for eller imod en tekst, der fastsætter tolden til 0 % på en liste over varer importeret fra USA. Told betalt siden 1. august 2025 vil blive tilbagebetalt efter anmodning, og foranstaltningen gælder indtil 31. juli 2030. Det er ikke en blankocheck: Kommissionen kan suspendere fritagelsen ved gennemførelsesretsakt, hvis Washington ikke overholder sine forpligtelser. Men suspensionen er ikke automatisk, og det er netop her, problemet ligger.
Logikken er enkel: told er en omkostning for dem, der importerer, altså for europæiske virksomheder og forbrugere. At sænke den til 0 % på en liste over produkter betyder at lette regningen for de økonomiske aktører og bevare adgangen til det amerikanske marked. Den tilbagevirkende tilbagebetaling siden 1. august 2025 retter op på en uretfærdighed: dem, der har betalt told i forhandlingsmånederne, bliver ikke ladt i stikken. Økonomisk set er det et signal om stabilitet for forsyningskæderne.
Parlamentet fulgte ikke Kommissionen med hensyn til suspensionsmekanismen. Det opnåede, at Kommissionen kan suspendere fritagelsen ved gennemførelsesretsakt i tre tilfælde: hvis USA ikke overholder den fælles erklæring, hvis der er tilstrækkelige beviser for en fremtidig overtrædelse, eller hvis der sker en ændring af de objektive omstændigheder. Suspensionen varer så længe, disse omstændigheder består. Det er en beskyttelsesklausul, ikke en automatisk mekanisme. For virksomhederne betyder det, at de ikke kan regne med en automatisk genindførelse af tolden i tilfælde af spændinger: der kræves en politisk beslutning, med de forsinkelser det indebærer.
Det er den egentlige udfordring: Kommissionen beholder kontrollen, men skal handle ved gennemførelsesretsakt med bistand fra udvalget for handelsbarrierer og efter undersøgelsesproceduren. Med andre ord: hvis USA overtræder aftalen, genindføres tolden ikke af sig selv. Der kræves en beslutning, og den beslutning kan være langsom. For en importør er omkostningen ved usikkerheden reel: vedkommende skal forudse en mulig genindførelse af tolden uden at vide hvornår. En automatisk suspensionsklausul, der udløses af objektive kriterier, ville have reduceret denne risiko. Teksten foretrækker politisk fleksibilitet frem for en klar regel.
Anvendelsesperioden er begrænset til fem år, fra 1. august 2025 til 31. juli 2030. Der er planlagt en evaluering inden 31. januar 2030, og Kommissionen vil kunne foreslå en forlængelse. Det er en klog forholdsregel: den gør det muligt at kontrollere, om aftalen reelt har forbedret adgangen til det amerikanske marked. Men den skaber også en ny politisk deadline. Virksomheder, der investerer på dette grundlag, skal indregne denne frist i deres beregninger. En mere liberal tilgang ville have været at gøre fritagelsen permanent, medmindre det modsatte bevises, i stedet for at underlægge den en femårig revision.
Suspensionen er ikke automatisk: Kommissionen kan genindføre tolden, men kun efter en formel beslutning.
Europa-Parlamentet vedtog med 444 stemmer mod 152 og 54 hverken for eller imod en tekst, der fastsætter tolden til 0 % på en liste over varer importeret fra USA. Told betalt siden 1. august 2025 vil blive tilbagebetalt efter anmodning, og foranstaltningen gælder indtil 31. juli 2030. Det er ikke en blankocheck: Kommissionen kan suspendere fritagelsen ved gennemførelsesretsakt, hvis Washington ikke overholder sine forpligtelser. Men suspensionen er ikke automatisk, og det er netop her, problemet ligger.
Logikken er enkel: told er en omkostning for dem, der importerer, altså for europæiske virksomheder og forbrugere. At sænke den til 0 % på en liste over produkter betyder at lette regningen for de økonomiske aktører og bevare adgangen til det amerikanske marked. Den tilbagevirkende tilbagebetaling siden 1. august 2025 retter op på en uretfærdighed: dem, der har betalt told i forhandlingsmånederne, bliver ikke ladt i stikken. Økonomisk set er det et signal om stabilitet for forsyningskæderne.
Parlamentet fulgte ikke Kommissionen med hensyn til suspensionsmekanismen. Det opnåede, at Kommissionen kan suspendere fritagelsen ved gennemførelsesretsakt i tre tilfælde: hvis USA ikke overholder den fælles erklæring, hvis der er tilstrækkelige beviser for en fremtidig overtrædelse, eller hvis der sker en ændring af de objektive omstændigheder. Suspensionen varer så længe, disse omstændigheder består. Det er en beskyttelsesklausul, ikke en automatisk mekanisme. For virksomhederne betyder det, at de ikke kan regne med en automatisk genindførelse af tolden i tilfælde af spændinger: der kræves en politisk beslutning, med de forsinkelser det indebærer.
Det er den egentlige udfordring: Kommissionen beholder kontrollen, men skal handle ved gennemførelsesretsakt med bistand fra udvalget for handelsbarrierer og efter undersøgelsesproceduren. Med andre ord: hvis USA overtræder aftalen, genindføres tolden ikke af sig selv. Der kræves en beslutning, og den beslutning kan være langsom. For en importør er omkostningen ved usikkerheden reel: vedkommende skal forudse en mulig genindførelse af tolden uden at vide hvornår. En automatisk suspensionsklausul, der udløses af objektive kriterier, ville have reduceret denne risiko. Teksten foretrækker politisk fleksibilitet frem for en klar regel.
Anvendelsesperioden er begrænset til fem år, fra 1. august 2025 til 31. juli 2030. Der er planlagt en evaluering inden 31. januar 2030, og Kommissionen vil kunne foreslå en forlængelse. Det er en klog forholdsregel: den gør det muligt at kontrollere, om aftalen reelt har forbedret adgangen til det amerikanske marked. Men den skaber også en ny politisk deadline. Virksomheder, der investerer på dette grundlag, skal indregne denne frist i deres beregninger. En mere liberal tilgang ville have været at gøre fritagelsen permanent, medmindre det modsatte bevises, i stedet for at underlægge den en femårig revision.
Suspensionen er ikke automatisk: Kommissionen kan genindføre tolden, men kun efter en formel beslutning.
