Den 16. juni 2026 vedtog Europa-Parlamentet et forslag om at forenkle gennemførelsen af forordningen om kunstig intelligens (AI), samtidig med at der indføres nye forbud mod ufrivilligt intime indhold og AI-genereret seksuelt misbrug af børn. Teksten blev godkendt med 423 stemmer for, 57 imod og 174 hverken for eller imod.
Forordning (EU) 2024/1689, kendt som "AI-forordningen", fastsætter horisontale regler for AI-systemer for at beskytte sundhed, sikkerhed og grundlæggende rettigheder. Gennemførelsen har dog vist sig at være kompleks, især for små og mellemstore virksomheder (SMV'er). Europa-Kommissionen foreslog derfor en "digital omnibuspakke om AI" for at forenkle forpligtelser, præcisere visse definitioner og reducere administrative byrder, samtidig med at et højt beskyttelsesniveau opretholdes.
Parlamentet godkendte flere centrale ændringer:
Forslaget blev vedtaget ved førstebehandling med 423 stemmer for, 57 imod og 174 hverken for eller imod. Teksten vil nu blive behandlet af Rådet for Den Europæiske Union, før den endeligt vedtages.
For borgerne giver disse ændringer bedre beskyttelse mod skadelig brug af AI, herunder generering af intime billeder uden samtykke og børnepornografisk indhold. Virksomheder, især SMV'er, vil få gavn af klarere og mindre byrdefulde regler, hvilket bør fremme innovation, samtidig med at der opretholdes solide garantier for sundhed, sikkerhed og grundlæggende rettigheder.
Europa-Parlamentet vedtog den 16. juni 2026 med 423 stemmer mod 57 og 174 hverken for eller imod en aftale med Rådet, som påstås at forenkle AI Act. Teksten gør det muligt at begrænse visse krav til højrisiko-AI-systemer, når anden sektorlovgivning giver tilsvarende eller højere beskyttelse. Men denne fleksibilitet er indrammet af delegerede retsakter, som Kommissionen vedtager senest i august 2027: det er den, og ikke virksomhederne, der fra sag til sag afgør, hvilke regler der falder bort. Den annoncerede forenkling risikerer at ende i endnu et lag af usikkerhed.
Grundtanken er liberal: hvis en sektorlovgivning allerede beskytter sundhed, sikkerhed eller grundlæggende rettigheder, hvorfor så pålægge endnu et lag af overholdelse? Artikel 2(13) gør det derfor muligt at begrænse kravene i artikel 9 til 15 og 17 til 25 for højrisiko-AI-systemer, der er omfattet af bilag I, afsnit A. Men betingelsen er dobbelt: sektorlovgivningen skal give et tilsvarende eller højere beskyttelsesniveau, og begrænsningen må ikke sænke det samlede beskyttelsesniveau. Hvem vurderer det? Kommissionen, ved delegerede retsakter, senest den 2. august 2027. Kort sagt skal virksomhederne vente på, at Bruxelles sektor for sektor præciserer, hvilke krav der kan fraviges. Omkostningen ved forsinkelsen er reel: AI-projekter inden for sundhed eller transport vil fortsat hænge på administrative beslutninger. En reel forenkling ville have opstillet en formodning om overensstemmelse, så snart sektorlovgivningen er overholdt, og overladt det til aktørerne at dokumentere deres situation under efterfølgende kontrol.
Artikel 4a tillader undtagelsesvis behandling af særlige kategorier af personoplysninger for at opdage og rette bias i højrisikosystemer. Betingelserne er strenge: absolut nødvendighed, pseudonymisering, ingen videregivelse til tredjeparter, sletning efter rettelse. Det er et pragmatisk fremskridt: uden repræsentative data består bias, og yderligere kontroller gør kun overholdelsen dyrere uden at garantere et resultat. Teksten præciserer, at dette ikke skaber nogen pligt til at rette bias, hvilket undgår en ny byrde. Man kan beklage, at Kommissionen ikke har udvidet denne mulighed til alle systemer, men proportionalitetsprincippet er respekteret.
De nye forbud i artikel 5 (realistiske intime billeder, materiale med seksuelt misbrug af børn) er velkomne tilføjelser. De handler ikke om forenkling, men om beskyttelse af personer. Parlamentet havde ret til at medtage dem, selv om man kan spørge, hvorfor de ikke var i den oprindelige tekst. Kampen mod de farligste indhold berettiger dog ikke til at mangedoble forpligtelserne for legitime virksomheder. Teksten opretholder i øvrigt undtagelser for politi og lægevidenskab, hvilket er afbalanceret.
En forenkling, der afhænger af delegerede retsakter, er ikke en forenkling: det er et løfte om usikkerhed.
Europa-Parlamentet vedtog den 16. juni 2026 med 423 stemmer mod 57 og 174 hverken for eller imod en aftale med Rådet, som påstås at forenkle AI Act. Teksten gør det muligt at begrænse visse krav til højrisiko-AI-systemer, når anden sektorlovgivning giver tilsvarende eller højere beskyttelse. Men denne fleksibilitet er indrammet af delegerede retsakter, som Kommissionen vedtager senest i august 2027: det er den, og ikke virksomhederne, der fra sag til sag afgør, hvilke regler der falder bort. Den annoncerede forenkling risikerer at ende i endnu et lag af usikkerhed.
Grundtanken er liberal: hvis en sektorlovgivning allerede beskytter sundhed, sikkerhed eller grundlæggende rettigheder, hvorfor så pålægge endnu et lag af overholdelse? Artikel 2(13) gør det derfor muligt at begrænse kravene i artikel 9 til 15 og 17 til 25 for højrisiko-AI-systemer, der er omfattet af bilag I, afsnit A. Men betingelsen er dobbelt: sektorlovgivningen skal give et tilsvarende eller højere beskyttelsesniveau, og begrænsningen må ikke sænke det samlede beskyttelsesniveau. Hvem vurderer det? Kommissionen, ved delegerede retsakter, senest den 2. august 2027. Kort sagt skal virksomhederne vente på, at Bruxelles sektor for sektor præciserer, hvilke krav der kan fraviges. Omkostningen ved forsinkelsen er reel: AI-projekter inden for sundhed eller transport vil fortsat hænge på administrative beslutninger. En reel forenkling ville have opstillet en formodning om overensstemmelse, så snart sektorlovgivningen er overholdt, og overladt det til aktørerne at dokumentere deres situation under efterfølgende kontrol.
Artikel 4a tillader undtagelsesvis behandling af særlige kategorier af personoplysninger for at opdage og rette bias i højrisikosystemer. Betingelserne er strenge: absolut nødvendighed, pseudonymisering, ingen videregivelse til tredjeparter, sletning efter rettelse. Det er et pragmatisk fremskridt: uden repræsentative data består bias, og yderligere kontroller gør kun overholdelsen dyrere uden at garantere et resultat. Teksten præciserer, at dette ikke skaber nogen pligt til at rette bias, hvilket undgår en ny byrde. Man kan beklage, at Kommissionen ikke har udvidet denne mulighed til alle systemer, men proportionalitetsprincippet er respekteret.
De nye forbud i artikel 5 (realistiske intime billeder, materiale med seksuelt misbrug af børn) er velkomne tilføjelser. De handler ikke om forenkling, men om beskyttelse af personer. Parlamentet havde ret til at medtage dem, selv om man kan spørge, hvorfor de ikke var i den oprindelige tekst. Kampen mod de farligste indhold berettiger dog ikke til at mangedoble forpligtelserne for legitime virksomheder. Teksten opretholder i øvrigt undtagelser for politi og lægevidenskab, hvilket er afbalanceret.
En forenkling, der afhænger af delegerede retsakter, er ikke en forenkling: det er et løfte om usikkerhed.