Europa-Parlamentet har vedtaget en beslutning, der opfordrer Kommissionen til at integrere kunstig intelligens i Unionens handelspolitik. Det foreslår AI-rådgivningstjenester i portalen Access2Markets og det fælles indgangssted for at hjælpe virksomheder med at håndtere toldsatser, oprindelsesregler og regulatoriske krav. Det kræver også enkle og overkommelige AI-værktøjer til SMV'er og styrkede midler til toldvæsenet og markedsovervågningen. Teksten er ikke en lov: Parlamentet opfordrer Kommissionen til at handle.
Kunstig intelligens forandrer den globale handel: den reducerer informations- og overholdelsesomkostninger, ændrer styringen af forsyningskæder og udvikler digitale tjenester. Parlamentet mener, at Unionen skal integrere denne teknologi i sin handelspolitik for at forblive konkurrencedygtig og for bedre at kontrollere importerede varer. Beslutningen indgår i en bredere debat om europæisk teknologisk suverænitet, afhængighed af ikke-europæiske leverandører og økonomisk sikkerhed.
AI-rådgivning i Access2MarketsParlamentet opfordrer Kommissionen til at integrere pålidelige rådgivningstjenester baseret på kunstig intelligens i portalen Access2Markets og det fælles indgangssted for at lette håndteringen af toldsatser, oprindelsesregler og regulatoriske krav.
AI-værktøjer til SMV'erDet kræver, at der prioriteres AI-værktøjer, der er tilpasset små og mellemstore virksomheder, og at digitale løsninger til overholdelse forbliver enkle, overkommelige og tilgængelige.
Styrket toldvæsen og overvågningDet kræver ressourcer og kompetencer til toldmyndigheder og markedsovervågningsmyndigheder, blandt andet gennem et styrket samarbejde mellem medlemsstaterne i Unionens tolddataplatform, og undersøgelse af sikre AI-værktøjer til at analysere små pakker og bekæmpe forfalskning, toldsvig og omgåelse af sanktioner.
Open source-AI og logistikDet opfordrer Kommissionen til at fremme open source-AI-løsninger for at stimulere konkurrencen og reducere afhængigheden af leverandører uden for EU og til at investere i AI-assisteret logistik for at afbøde flaskehalse i havne og korridorer.
Globale regler og handelsaftalerDet opfordrer Kommissionen til at fremme drøftelserne om AI og handel i WTO, herunder oprettelsen af en arbejdsgruppe, og til at medtage bestemmelser om regulatorisk samarbejde om AI i alle fremtidige aftaler og kapitler om digital handel, samtidig med at Unionens regulatoriske autonomi og GDPR-garantierne for overførsel af personoplysninger bevares.
Parlamentet vedtog beslutningen med 527 stemmer for, 62 imod og 59 hverken for eller imod ved en elektronisk afstemning ved navneopråb.
For virksomheder, især SMV'er, varsler denne beslutning AI-værktøjer til at forenkle told- og regulatoriske procedurer via Access2Markets, hvilket kan reducere omkostninger og eksporttider. For forbrugerne sigter den mod at styrke kontrollen med importerede varer, især små pakker, for bedre at bekæmpe forfalskning og ikke-overensstemmende produkter. Teksten har ikke lovkraft: det er anmodninger rettet til Kommissionen, som vil beslutte, hvordan der følges op.
Europa-Parlamentet har vedtaget en beslutning, der opfordrer Kommissionen til at integrere kunstig intelligens i Unionens handelspolitik. Bag opfordringerne til suverænitet og konkurrenceevne efterspørger teksten især konkrete værktøjer til SMV'er og toldmyndigheder uden at skabe den mindste juridiske forpligtelse.
Beslutningen, der blev vedtaget med 527 stemmer for, 62 imod og 59 hverken for eller imod, har ikke lovkraft. Den stabler opfordringerne til Kommissionen på hinanden: AI-rådgivning i Access2Markets, værktøjer til SMV'er, digitalisering af handelen, intelligent logistik, en arbejdsgruppe i WTO, klausuler om regulatorisk samarbejde i handelsaftaler. Intet af dette forpligter nogen. Parlamentet anmoder, Kommissionen råder.
Paradokset er, at teksten anerkender, at AI kan reducere informations- og overholdelsesomkostninger, men den siger ikke, hvordan man undgår, at de beskyttelsesforanstaltninger, den samtidig kræver (GDPR, AI Act, globalt minimumsbeskyttelsesniveau), ophæver disse gevinster. Ethvert nyt overholdelseskrav har en omkostning for virksomhederne, og teksten kvantificerer aldrig denne omkostning.
Parlamentet ønsker graduerede suverænitetsrammer for kritiske tjenester i offentlige udbud, samtidig med at det garanterer ikke-diskriminerende adgang for leverandører, der deler de samme værdier. Modsætningen er åbenlys: man kan ikke på samme tid forbeholde offentlige udbud for leverandører etableret i Unionen og hævde at opretholde en åben strategisk autonomi. Enten beskytter man, eller også åbner man, men ikke begge dele på samme tid.
Om halvledere og sjældne jordarter opfordrer teksten til at fremskynde gennemførelsen af Chips Act og forordningen om kritiske råstoffer, samtidig med at strategiske partnerskaber betinges af kriterier for sammenhæng. Det er en god intention, men den løser ikke det grundlæggende problem: Unionen er fortsat afhængig af Kina for sjældne jordarter, og de eksportrestriktioner, som Kina pålægger, forstyrrer allerede forsyningskæderne. Parlamentet anerkender det, men foreslår ingen bindende mekanisme til at afhjælpe det.
En beslutning, der på samme tid kræver suverænitet og åbenhed uden nogensinde at vælge, koster intet for dem, der stemmer for den, og meget for dem, der venter på handling.
Europa-Parlamentet har vedtaget en beslutning, der opfordrer Kommissionen til at integrere kunstig intelligens i Unionens handelspolitik. Bag opfordringerne til suverænitet og konkurrenceevne efterspørger teksten især konkrete værktøjer til SMV'er og toldmyndigheder uden at skabe den mindste juridiske forpligtelse.
Beslutningen, der blev vedtaget med 527 stemmer for, 62 imod og 59 hverken for eller imod, har ikke lovkraft. Den stabler opfordringerne til Kommissionen på hinanden: AI-rådgivning i Access2Markets, værktøjer til SMV'er, digitalisering af handelen, intelligent logistik, en arbejdsgruppe i WTO, klausuler om regulatorisk samarbejde i handelsaftaler. Intet af dette forpligter nogen. Parlamentet anmoder, Kommissionen råder.
Paradokset er, at teksten anerkender, at AI kan reducere informations- og overholdelsesomkostninger, men den siger ikke, hvordan man undgår, at de beskyttelsesforanstaltninger, den samtidig kræver (GDPR, AI Act, globalt minimumsbeskyttelsesniveau), ophæver disse gevinster. Ethvert nyt overholdelseskrav har en omkostning for virksomhederne, og teksten kvantificerer aldrig denne omkostning.
Parlamentet ønsker graduerede suverænitetsrammer for kritiske tjenester i offentlige udbud, samtidig med at det garanterer ikke-diskriminerende adgang for leverandører, der deler de samme værdier. Modsætningen er åbenlys: man kan ikke på samme tid forbeholde offentlige udbud for leverandører etableret i Unionen og hævde at opretholde en åben strategisk autonomi. Enten beskytter man, eller også åbner man, men ikke begge dele på samme tid.
Om halvledere og sjældne jordarter opfordrer teksten til at fremskynde gennemførelsen af Chips Act og forordningen om kritiske råstoffer, samtidig med at strategiske partnerskaber betinges af kriterier for sammenhæng. Det er en god intention, men den løser ikke det grundlæggende problem: Unionen er fortsat afhængig af Kina for sjældne jordarter, og de eksportrestriktioner, som Kina pålægger, forstyrrer allerede forsyningskæderne. Parlamentet anerkender det, men foreslår ingen bindende mekanisme til at afhjælpe det.
En beslutning, der på samme tid kræver suverænitet og åbenhed uden nogensinde at vælge, koster intet for dem, der stemmer for den, og meget for dem, der venter på handling.
