Europa-Parlamentet har godkendt udbetalingen af 1 916 733 euro til Belgien for at hjælpe 416 tidligere ansatte i Casa International NV og Casa Logistics NV, som blev afskediget efter virksomhedens konkurs. Dette beløb udgør 85 % af de samlede omkostninger ved foranstaltningerne, som anslås til 2 254 980 euro. Teksten er endelig fra Parlamentets side; den skal stadig underskrives af formændene for Parlamentet og Rådet, før den offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende.
Casa, en kæde af møbel- og indretningsbutikker, blev erklæret konkurs den 6. marts 2025. Afskedigelserne ramte 257 ansatte i Casa International (detailhandel) og 159 i Casa Logistics (lagerdrift), primært i Flandern, i provinsen Antwerpen. Belgien anmodede om hjælp fra Den Europæiske Globaliseringsfond (EGF), et instrument der medfinansierer foranstaltninger til genindslusning af arbejdstagere, der mister deres job på grund af globalisering eller økonomiske kriser. Kommissionen vurderede anmodningen og foreslog dette bidrag i februar 2026.
Bidrag på 1 916 733 euroBelgien modtager 1 916 733 euro fra EGF, svarende til 85 % af de samlede omkostninger på 2 254 980 euro. Resten finansieres af Belgien.
2 168 980 euro til personlige tjenesterAf dette beløb finansierer 2 168 980 euro konkrete foranstaltninger for arbejdstagerne: rådgivning, hjælp til jobsøgning, uddannelse, omskoling og individuel støtte.
86 000 euro til forvaltning86 000 euro dækker udgifter til forberedelse, forvaltning, information, reklame, kontrol og rapportering i forbindelse med programmet.
Støtteberettigelse af udgifter siden marts 2025De personlige tjenester er støtteberettigede fra den 14. marts 2025 i en periode på 24 måneder efter ikrafttrædelsen af finansieringsafgørelsen. De administrative udgifter er støtteberettigede fra den 6. marts 2025 i 31 måneder.
Opfordring til en grundig evalueringParlamentet anmoder om, at foranstaltningerne underkastes detaljerede slutevalueringer, herunder præcise oplysninger om brugen af midlerne og om, hvor vellykket genindslusningen af arbejdstagerne har været. Det insisterer også på, at arbejdsmarkedets parter inddrages i opfølgningen.
Parlamentet vedtog teksten med 575 stemmer for, 48 imod og 10 hverken for eller imod.
For de 416 tidligere Casa-ansatte i Belgien frigør denne beslutning EU-finansiering, som vil støtte uddannelse, hjælp til jobsøgning og omskoling. Kvinder udgør 67,5 % af de berørte arbejdstagere, og lagerarbejdere vurderes at have sværere ved at finde et nyt job. Pengene udbetales ikke direkte til arbejdstagerne: de refunderer Belgien en del af de udgifter, der allerede er afholdt til disse foranstaltninger. Teksten skal stadig underskrives af formændene for Parlamentet og Rådet og derefter offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende, før finansieringen faktisk udbetales.
Parlamentet har godkendt udbetalingen af 1 916 733 euro til Belgien til de 416 afskedigede medarbejdere fra Casa International og Casa Logistics, svarende til 85 procent af en samlet omkostning på 2 254 980 euro. Gestussen er berettiget, men man må ikke kræve af den, hvad den ikke kan give: EGF er et plaster, ikke en kur mod konkursen.
EGF er et begrænset og målrettet solidaritetsinstrument: det medfinansierer aktive foranstaltninger for arbejdstagere, der rammes af globalisering eller økonomiske kriser. Her har konkursen i Casa, der blev erklæret den 6. marts 2025, efterladt 416 personer uden arbejde, heraf 257 i detailhandelen og 159 i logistikken. Fonden griber ind bagefter for at finansiere uddannelse, rådgivning og individuel støtte. Det er nyttigt, men det skaber ikke et job.
Parlamentet kræver en grundig evaluering af brugen af midlerne og af, hvor vellykket genindslusningen er. Det er det mindste, man kan forlange: uden måling af resultaterne bliver EGF en automatisk støtte. Det egentlige spørgsmål er ikke, om pengene bliver brugt, men om de reelt hjælper lagerarbejderne, som er mindre kvalificerede, med at finde et arbejde. Sælgerne har bedre udsigter; de øvrige har brug for skræddersyet støtte, ikke en spredning af midlerne.
Teksten bemærker, at Casa i årevis havde økonomiske vanskeligheder som følge af e-handel, international konkurrence og illoyal konkurrence. Den opfordrer til at styrke ledelsernes evne til at forudse omstruktureringer. Denne linje kan man kun tilslutte sig: den bedste beskæftigelsespolitik er stadig et miljø, der gør det muligt for virksomhederne at forblive konkurrencedygtige, innovere og ansætte. En fond, der kompenserer for afskedigelser, erstatter ikke en proaktiv industripolitik, og den må ikke bruges som en undskyldning for passivitet.
Parlamentet understreger også, at EGF ikke kan erstatte offentlige myndigheders eller virksomheders ansvar. Det er en nyttig påmindelse: EU-støtten er supplerende, ikke en erhvervet ret. De 86 000 euro i administrative omkostninger (forberedelse, forvaltning, information, kontrol, rapportering) udgør en beskeden del af totalen, men de illustrerer mekanismens tunghed. At forenkle procedurerne og forkorte tiden mellem ansøgning og udbetaling ville være mere nyttigt end at tilføje flere kontrolniveauer.
EGF reparerer skaderne, det forebygger dem ikke. Forebyggelse er friheden til at drive virksomhed.
Parlamentet har godkendt udbetalingen af 1 916 733 euro til Belgien til de 416 afskedigede medarbejdere fra Casa International og Casa Logistics, svarende til 85 procent af en samlet omkostning på 2 254 980 euro. Gestussen er berettiget, men man må ikke kræve af den, hvad den ikke kan give: EGF er et plaster, ikke en kur mod konkursen.
EGF er et begrænset og målrettet solidaritetsinstrument: det medfinansierer aktive foranstaltninger for arbejdstagere, der rammes af globalisering eller økonomiske kriser. Her har konkursen i Casa, der blev erklæret den 6. marts 2025, efterladt 416 personer uden arbejde, heraf 257 i detailhandelen og 159 i logistikken. Fonden griber ind bagefter for at finansiere uddannelse, rådgivning og individuel støtte. Det er nyttigt, men det skaber ikke et job.
Parlamentet kræver en grundig evaluering af brugen af midlerne og af, hvor vellykket genindslusningen er. Det er det mindste, man kan forlange: uden måling af resultaterne bliver EGF en automatisk støtte. Det egentlige spørgsmål er ikke, om pengene bliver brugt, men om de reelt hjælper lagerarbejderne, som er mindre kvalificerede, med at finde et arbejde. Sælgerne har bedre udsigter; de øvrige har brug for skræddersyet støtte, ikke en spredning af midlerne.
Teksten bemærker, at Casa i årevis havde økonomiske vanskeligheder som følge af e-handel, international konkurrence og illoyal konkurrence. Den opfordrer til at styrke ledelsernes evne til at forudse omstruktureringer. Denne linje kan man kun tilslutte sig: den bedste beskæftigelsespolitik er stadig et miljø, der gør det muligt for virksomhederne at forblive konkurrencedygtige, innovere og ansætte. En fond, der kompenserer for afskedigelser, erstatter ikke en proaktiv industripolitik, og den må ikke bruges som en undskyldning for passivitet.
Parlamentet understreger også, at EGF ikke kan erstatte offentlige myndigheders eller virksomheders ansvar. Det er en nyttig påmindelse: EU-støtten er supplerende, ikke en erhvervet ret. De 86 000 euro i administrative omkostninger (forberedelse, forvaltning, information, kontrol, rapportering) udgør en beskeden del af totalen, men de illustrerer mekanismens tunghed. At forenkle procedurerne og forkorte tiden mellem ansøgning og udbetaling ville være mere nyttigt end at tilføje flere kontrolniveauer.
EGF reparerer skaderne, det forebygger dem ikke. Forebyggelse er friheden til at drive virksomhed.
