Aftale om bæredygtigt fiskeri mellem EU og Guinea-Bissau

Europa-Parlamentet har vedtaget en ny protokol om fiskeripartnerskab mellem EU og Guinea-Bissau for perioden 2024-2029. Denne tekst giver et juridisk rammeværk for adgang for europæiske fiskefartøjer til Guinea-Bissaus farvande, samtidig med at den fremmer bæredygtig forvaltning af fiskeressourcerne. Aftalen vedrører fiskerisektoren i begge lande og har til formål at støtte Guinea-Bissaus økonomiske udvikling.

Baggrund og mål

Aftalen er baseret på Traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde og retter indsatsen mod bæredygtigt fiskeri i regionen. Hovedmålene omfatter forbedring af samarbejdet i fiskerisektoren, fremme af ansvarlig brug af fiskeressourcer og støtte til udviklingen af Guinea-Bissaus blå økonomi. Dette er EU's næststørste fiskeriaftale med hensyn til finansielle midler.

Nøgleforanstaltninger

• Fastlæggelse af fiskerimuligheder for forskellige fartøjskategorier: 3700 tons for rejetrawlere, 3500 tons for fiske-trawlere
• Forbud mod trålning for små pelagiske arter for at beskytte fødevaresikkerheden
• Tildeling af 28 fartøjer for trækfisk som tun og 13 fartøjer for fiskeri med fiskestang
• Overgang fra måling af fiskeri via tonnage til fangstbegrænsninger
• Indførelse af elektronisk system til rapportering af fangster
• Forstærkning af kampen mod ulovligt, urapporteret og ureguleret fiskeri

Tidsplan og gennemførelse

Protokollen blev vedtaget i april 2025 og erstatter den forrige protokol, som udløb i juni 2024. Gennemførelsen overvåges af Europa-Kommissionen sammen med Guinea-Bissaus myndigheder. Kontrollen omfatter overvågning via satellitsystemer og patruljering i den eksklusive økonomiske zone. Finansielle midler udbetales som kompensation for adgang til fiskeressourcer.

Virkning for borgere og interessenter

Aftalen forventes at bidrage til Guinea-Bissaus offentlige finanser ved at øge indtægter fra fiskerisektoren. Lokalsamfund vil drage fordel af forbedret infrastruktur og målrettet støtte til småfiskeri. Europæiske fiskere bevarer adgang til vigtige fiskeriområder, men under betingelser om strengere kontrol og bæredygtig forvaltning. Der lægges vægt på beskyttelse af lokal fødevaresikkerhed og reduktion af fattigdom.