Europa-Parlamentet vedtog den 28. april 2026 med 566 stemmer for, 67 imod og 26 hverken for eller imod en tekst, der gør det muligt for Den europæiske globaliseringsjusteringsfond (EGF, en europæisk støtte til afskedigede arbejdstagere) også at finansiere uddannelse for arbejdstagere, hvis afskedigelse er bebudet, men endnu ikke gennemført. Den endelige tekst blev vedtaget sammen med EU's regeringer; de skal stadig give deres formelle godkendelse, før den bliver lov.
Indtil nu greb EGF først ind efter allerede gennemførte afskedigelser. Europa-Kommissionen havde foreslået at udvide fonden til arbejdstagere, der er berørt af en umiddelbart forestående afskedigelse, i virksomheder under omstrukturering. Parlamentet ændrede dette forslag ved at tilføje præcise betingelser: en tærskel på 200 berørte arbejdstagere, et loft på 4 millioner euro pr. virksomhed pr. år og en medfinansieringssats på 100 % for visse foranstaltninger. Den vedtagne tekst svarer til den endelige aftale med Rådet.
Tærskel på 200 arbejdstagereEn ansøgning om støtte kan imødekommes, hvis mindst 200 arbejdstagere er truet af umiddelbar afskedigelse i samme virksomhed under omstrukturering i samme medlemsstat.
Loft på 4 millioner euroEGF-støtten til arbejdstagere, der er truet af umiddelbar afskedigelse, må ikke overstige 4 000 000 euro pr. virksomhed pr. medlemsstat for et givet regnskabsår.
Medfinansiering på 100 %For udgifter til ledsageforanstaltninger (uddannelse, omskoling) rettet mod truede arbejdstagere er EU's medfinansieringssats 100 %.
Frist på 14 ugerEn virksomhed under omstrukturering kan anmode medlemsstaten om at indsende en ansøgning om støtte inden for 14 uger efter den første skriftlige meddelelse til arbejdstagernes repræsentanter.
Reserve på 40 %Mindst 40 % af EGF's maksimale årlige beløb forbliver reserveret til ansøgninger vedrørende allerede afskedigede arbejdstagere eller selvstændige, der har ophørt deres aktivitet. Den del, der ikke er anvendt pr. 30. juni, kan bruges til ansøgninger om forestående afskedigelser.
Parlamentet vedtog teksten med 566 stemmer for, 67 imod og 26 hverken for eller imod.
Konkret betyder det, at hvis din virksomhed bebuder en afskedigelsesplan på mindst 200 personer, kan du få adgang til uddannelse og støtte finansieret af EU, allerede før du bliver afskediget. Arbejdstagere hos underleverandører og i virksomheder længere nede i kæden er også berettigede. Støtten er begrænset til 4 millioner euro pr. virksomhed pr. år, og virksomheden skal ansøge inden for 14 uger efter meddelelsen til personalerepræsentanterne. Teksten er endelig og træder i kraft efter offentliggørelse i EU-Tidende.
Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen greb kun ind efter afskedigelserne. Nu vil den også finansiere uddannelse for arbejdstagere, hvis afgang er annonceret, men endnu ikke effektiv. Parlamentet vedtog den 28. april 2026 med 566 stemmer for, 67 imod og 26 hverken for eller imod den endelige tekst, der er forhandlet med regeringerne, som stadig skal godkende den formelt. Ideen er god, arkitekturen rammer den stramt ind.
At uddanne en ansat, før vedkommendes stilling forsvinder, koster mindre end at genintegrere vedkommende bagefter. Mekanismen er enkel: virksomheden under omstrukturering anmoder medlemsstaten om at indsende en sag inden for 14 uger efter den første skriftlige meddelelse til personalerepræsentanterne. Den koordinerede pakke kan omfatte uddannelse og omskoling, også for at skifte stilling i samme virksomhed. Arbejdstagere hos underleverandører og producenter længere nede i kæden er også berettigede, på visse betingelser.
Teksten lukker to døre: ingen deltidsarbejdsløshed, ingen godtgørelser eller støtte til virksomhedsopstart i denne del. Det er sammenhængende: europæiske penge skal finansiere kompetencer, ikke erstatte arbejdsgiverens eller de nationale ordningers ansvar. Loftet på 4 000 000 euro pr. virksomhed og pr. år forhindrer, at en enkelt gigant sluger rammen, og tærsklen på 200 arbejdstagere forhindrer en opformering af omkostningstunge mikrosager.
Det svage punkt ligger et andet sted. Medlemsstaterne skal behandle alle ansøgninger i den rækkefølge, de kommer ind, uden skøn over, om de kan antages eller er berettigede, og uden yderligere krav. Reglen er forståelig: den beskytter mod favorisering. Men den fratager den offentlige myndighed vurderingen af hensigtsmæssigheden, selv om det er den, der forpligter offentlige midler og står til ansvar over for borgerne. Man tilføjer en automatisk skranke, hvor der burde være et bevidst valg.
Reserven på 40 % beskytter de faktisk afskedigede mod konkurrence fra de annoncerede afskedigelser. Den frigives efter den 30. juni, hvilket skaber et kapløb med kalenderen for virksomhederne: en sag, der indsendes for tidligt, venter, en sag, der indsendes for sent, misser vinduet. En reel forenkling ville have fastsat en særskilt ramme for foregribelse i stedet for en årlig fordeling, der skal overvåges.
At finansiere uddannelse før afskedigelsesbrevet er en god idé; at overlade det til en skranke uden skønsmargen svækker dens rækkevidde.
Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen greb kun ind efter afskedigelserne. Nu vil den også finansiere uddannelse for arbejdstagere, hvis afgang er annonceret, men endnu ikke effektiv. Parlamentet vedtog den 28. april 2026 med 566 stemmer for, 67 imod og 26 hverken for eller imod den endelige tekst, der er forhandlet med regeringerne, som stadig skal godkende den formelt. Ideen er god, arkitekturen rammer den stramt ind.
At uddanne en ansat, før vedkommendes stilling forsvinder, koster mindre end at genintegrere vedkommende bagefter. Mekanismen er enkel: virksomheden under omstrukturering anmoder medlemsstaten om at indsende en sag inden for 14 uger efter den første skriftlige meddelelse til personalerepræsentanterne. Den koordinerede pakke kan omfatte uddannelse og omskoling, også for at skifte stilling i samme virksomhed. Arbejdstagere hos underleverandører og producenter længere nede i kæden er også berettigede, på visse betingelser.
Teksten lukker to døre: ingen deltidsarbejdsløshed, ingen godtgørelser eller støtte til virksomhedsopstart i denne del. Det er sammenhængende: europæiske penge skal finansiere kompetencer, ikke erstatte arbejdsgiverens eller de nationale ordningers ansvar. Loftet på 4 000 000 euro pr. virksomhed og pr. år forhindrer, at en enkelt gigant sluger rammen, og tærsklen på 200 arbejdstagere forhindrer en opformering af omkostningstunge mikrosager.
Det svage punkt ligger et andet sted. Medlemsstaterne skal behandle alle ansøgninger i den rækkefølge, de kommer ind, uden skøn over, om de kan antages eller er berettigede, og uden yderligere krav. Reglen er forståelig: den beskytter mod favorisering. Men den fratager den offentlige myndighed vurderingen af hensigtsmæssigheden, selv om det er den, der forpligter offentlige midler og står til ansvar over for borgerne. Man tilføjer en automatisk skranke, hvor der burde være et bevidst valg.
Reserven på 40 % beskytter de faktisk afskedigede mod konkurrence fra de annoncerede afskedigelser. Den frigives efter den 30. juni, hvilket skaber et kapløb med kalenderen for virksomhederne: en sag, der indsendes for tidligt, venter, en sag, der indsendes for sent, misser vinduet. En reel forenkling ville have fastsat en særskilt ramme for foregribelse i stedet for en årlig fordeling, der skal overvåges.
At finansiere uddannelse før afskedigelsesbrevet er en god idé; at overlade det til en skranke uden skønsmargen svækker dens rækkevidde.
