Europa-Parlamentet har meddelt decharge til generalsekretæren for Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg for gennemførelsen af udvalgets budget for 2024. Decharge er Parlamentets endelige godkendelse af en institutions regnskab. Den ledsages af en beslutning med medlemmernes bemærkninger, som er en integreret del af afgørelsen. Teksten blev vedtaget med 478 stemmer for, 146 imod og 27 hverken for eller imod.
Hvert år gennemgår Europa-Parlamentet regnskaberne for Unionens institutioner og beslutter, om de skal meddele decharge, det vil sige godkende, hvordan de offentlige midler er blevet anvendt. Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg er et rådgivende organ, der repræsenterer det organiserede civilsamfund (arbejdsgivere, fagforeninger, foreninger) og afgiver udtalelser om europæiske lovforslag. For regnskabsåret 2024 skulle Parlamentet tage stilling til udvalgets budgetforvaltning efter at have gennemgået Revisionsrettens rapport og udvalgets årsrapport om dets interne revisioner.
Decharge meddelt for 2024Parlamentet godkender gennemførelsen af budgettet for 2024 for Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og meddeler dets generalsekretær decharge.
Bemærkninger i en beslutningMedlemmernes bemærkninger om udvalgets forvaltning fremgår af en beslutning, som er en integreret del af dechargeafgørelsen.
Officiel fremsendelseParlamentets formand skal sende afgørelsen og beslutningen til udvalget, Rådet, Kommissionen og Revisionsretten.
Offentliggørelse i Den Europæiske Unions TidendeAfgørelsen og beslutningen offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende, L-serien.
Parlamentet vedtog dechargen med 478 stemmer for, 146 stemmer imod og 27 hverken for eller imod ved en elektronisk afstemning ved navneopråb.
Denne afgørelse afslutter dechargeproceduren for 2024 for Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg. Konkret betyder det, at regnskabet for dette rådgivende organ godkendes, og Parlamentets bemærkninger sendes til de øvrige institutioner. For borgerne betyder det, at forvaltningen af de europæiske midler, der er tildelt udvalget for 2024, er blevet kontrolleret og godkendt af deres repræsentanter i Europa-Parlamentet. Udvalget vil fortsat afgive udtalelser om Unionens politikker, men dets budgetforvaltning for 2024 betragtes nu som lovlig og korrekt.
Europa-Parlamentet har meddelt decharge til generalsekretæren for Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg for gennemførelsen af budgettet for 2024 med 478 stemmer for, 146 imod og 27 hverken for eller imod. Dechargen godkender regnskabet for en institution, men den siger intet om dens nytteværdi. EØSU er imidlertid et rådgivende organ, hvis omkostninger er reelle, og hvis lovgivningsmæssige produktion er indirekte: dets udtalelser binder ingen. Dagens afstemning er en kontrol af regnskabsmæssig overensstemmelse, ikke en vurdering af udgifternes effektivitet.
Dechargen er den akt, hvorved Parlamentet på grundlag af Revisionsrettens rapport godkender en institutions budgetforvaltning. Den vurderer ikke den politiske hensigtsmæssighed af organets eksistens eller omkostningseffektiviteten af dets udtalelser. EØSU har afholdt sit budget for 2024 i overensstemmelse med reglerne: det er, hvad afstemningen konstaterer. Men et budget, der er gennemført uden uregelmæssigheder, er ikke nødvendigvis et nyttigt budget. Det spørgsmål, Parlamentet burde have stillet, er enkelt: hvad koster en udtalelse fra EØSU, og hvilken målbar effekt har den på EU-lovgivningen?
EØSU består af repræsentanter for arbejdsgivere, fagforeninger og foreninger. Det afgiver obligatoriske udtalelser på visse områder og initiativudtalelser. Disse udtalelser binder imidlertid ikke medlovgiverne. Deres reelle indflydelse er vanskelig at fastslå, og Udvalget producerer selv ingen indikatorer for virkning. Dechargen for 2024 ville have været en lejlighed til at kræve en uafhængig evaluering af nytteværdien af hver udtalelse, ja endda til at gøre en del af budgettet betinget af resultatindikatorer. Det har Parlamentet ikke gjort.
EØSU høres obligatorisk om mange retsakter, hvilket betyder, at Kommissionen og Rådet skal afvente dets udtalelse, før visse beslutninger vedtages. Denne forsinkelse har en omkostning: den udsætter vedtagelsen af regler, den beslaglægger tjenestemænd, og den kan bruges til at udvande eller blokere liberale reformer. I betragtningerne til teksten mindes det, at Udvalget bidrager til det deltagelsesbaserede demokrati, men deltagelse har en pris. For virksomhederne repræsenterer hver uges forsinkelse i vedtagelsen af en regulatorisk forenkling et tabt udbytte. EØSU er ikke ansvarlig for denne forsinkelse, men dets eksistens bidrager til den.
Dechargen anfægter ikke EØSU's rådgivende rolle, som er fastsat i traktaterne. Men den kunne have været en lejlighed til at kræve en reduktion af den administrative byrde, for eksempel ved at begrænse initiativudtalelser eller ved at sammenlægge visse høringer. Parlamentet foretrak at godkende uden betingelser. Det er en mistet mulighed for at sænke omkostningerne ved den europæiske maskine.
At godkende regnskabet er ikke at vurdere nytteværdien: EØSU er dechargeret, ikke retfærdiggjort.
Europa-Parlamentet har meddelt decharge til generalsekretæren for Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg for gennemførelsen af budgettet for 2024 med 478 stemmer for, 146 imod og 27 hverken for eller imod. Dechargen godkender regnskabet for en institution, men den siger intet om dens nytteværdi. EØSU er imidlertid et rådgivende organ, hvis omkostninger er reelle, og hvis lovgivningsmæssige produktion er indirekte: dets udtalelser binder ingen. Dagens afstemning er en kontrol af regnskabsmæssig overensstemmelse, ikke en vurdering af udgifternes effektivitet.
Dechargen er den akt, hvorved Parlamentet på grundlag af Revisionsrettens rapport godkender en institutions budgetforvaltning. Den vurderer ikke den politiske hensigtsmæssighed af organets eksistens eller omkostningseffektiviteten af dets udtalelser. EØSU har afholdt sit budget for 2024 i overensstemmelse med reglerne: det er, hvad afstemningen konstaterer. Men et budget, der er gennemført uden uregelmæssigheder, er ikke nødvendigvis et nyttigt budget. Det spørgsmål, Parlamentet burde have stillet, er enkelt: hvad koster en udtalelse fra EØSU, og hvilken målbar effekt har den på EU-lovgivningen?
EØSU består af repræsentanter for arbejdsgivere, fagforeninger og foreninger. Det afgiver obligatoriske udtalelser på visse områder og initiativudtalelser. Disse udtalelser binder imidlertid ikke medlovgiverne. Deres reelle indflydelse er vanskelig at fastslå, og Udvalget producerer selv ingen indikatorer for virkning. Dechargen for 2024 ville have været en lejlighed til at kræve en uafhængig evaluering af nytteværdien af hver udtalelse, ja endda til at gøre en del af budgettet betinget af resultatindikatorer. Det har Parlamentet ikke gjort.
EØSU høres obligatorisk om mange retsakter, hvilket betyder, at Kommissionen og Rådet skal afvente dets udtalelse, før visse beslutninger vedtages. Denne forsinkelse har en omkostning: den udsætter vedtagelsen af regler, den beslaglægger tjenestemænd, og den kan bruges til at udvande eller blokere liberale reformer. I betragtningerne til teksten mindes det, at Udvalget bidrager til det deltagelsesbaserede demokrati, men deltagelse har en pris. For virksomhederne repræsenterer hver uges forsinkelse i vedtagelsen af en regulatorisk forenkling et tabt udbytte. EØSU er ikke ansvarlig for denne forsinkelse, men dets eksistens bidrager til den.
Dechargen anfægter ikke EØSU's rådgivende rolle, som er fastsat i traktaterne. Men den kunne have været en lejlighed til at kræve en reduktion af den administrative byrde, for eksempel ved at begrænse initiativudtalelser eller ved at sammenlægge visse høringer. Parlamentet foretrak at godkende uden betingelser. Det er en mistet mulighed for at sænke omkostningerne ved den europæiske maskine.
At godkende regnskabet er ikke at vurdere nytteværdien: EØSU er dechargeret, ikke retfærdiggjort.
